Annonce
Annonce

Endrick vil væk fra Real Madrid: Har allerede valgt sin næste klub

08.10.2026 Kl. 21:51

Endrick skulle have truffet en beslutning om sin fremtid i Real Madrid.

Den brasilianske angriber er ifølge italienske Gazzetta dello Sport klar til at forlade Santiago Bernabéu i januar, hvis muligheden opstår.

Og han skulle have en klar favorit til sin næste destination.

AC Milan skulle være Endricks førstevalg.

Den 20-årige angriber var eftertragtet af flere klubber i sommerens transfervindue, men et skifte blev ikke til noget, efter Real Madrids cheftræner José Mourinho angiveligt gjorde det klart, at Endrick indgik i hans planer.

Siden har situationen ændret sig.

Endrick er faldet længere tilbage i køen

En skade har sat Endrick tilbage, og desuden har Carlos Espi fået en stærk start, hvilket yderligere har gjort det svært for brasilianeren at kæmpe sig til fast spilletid.

Det har sat gang i spekulationerne om hans fremtid igen.

Aston Villa, Roma, AC Milan og Lyon er blandt de klubber, der har været kædet sammen med angriberen.

Nu hævder Gazzetta dello Sport imidlertid, at Endrick har peget på sin foretrukne destination.

Ifølge den italienske avis har brasilianeren givet AC Milan et klart signal.

AC Milan er Endricks førstevalg

Endrick skulle have gjort det klart over for Milan, at klubben vil være hans førstevalg, hvis Real Madrid åbner døren for et skifte i vinterens transfervindue.

Gazzetta skriver, at et skifte i januar kan være “næsten givet”, hvis situationen ikke ændrer sig.

Det afgørende er ifølge rapporten Endricks ønske om at spille.

Den brasilianske angriber skulle have fortalt sine agenter hos Roc Nation, at han ikke har planer om at tilbringe en hel sæson på bænken.

Det kan få stor betydning for hans næste skridt.

Milan har en vigtig fordel

AC Milan har et stærkt forhold til Roc Nation, og det kan blive en afgørende faktor i kampen om Endrick.

Ifølge Gazzetta er Milan-ejer Gerry Cardinale “meget sikker” på, at klubben kan hente angriberen, hvis Real Madrid vælger at åbne døren.

Milan undersøger i første omgang muligheden for at hente Endrick på en lejeaftale i januar.

Men italienerne skulle ikke afvise en permanent transfer.

Klubben har tidligere indgået en aftale med Real Madrid om Brahim Díaz, hvor en lejeaftale indeholdt en købsoption, og den model kan derfor potentielt bruges igen.

Efter fire kampe på stribe: Trist nyt om Pierre-Emile Højbjerg

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce