Annonce
Annonce

Liverpool med særlig udmelding om Jürgen Klopp

08.10.2026 Kl. 11:29

I dag er det præcis 11 år siden, at Jürgen Klopp blev præsenteret som ny manager for Liverpool, og det er nu blevet markeret af den engelske storklub. 

Tyskeren trådte ind i klubben og sagde straks, at han er ‘the normal one’. Han endte med at blive en af klubbens største managere nogensinde. 

Fri på markedet: Sir Alex Ferguson afslører møde med Pep Guardiola

Nu har The Reds så annonceret, at der er blevet opført en permanent hyldest til Jürgen Klopp på Anfield. 

På sin hjemmeside skriver klubben, at der er tale om en kopi af den bronzestatue, som fangrupperingen Spirit of Shankly præsenterede til tyskeren som en gestus over for alt, hvad han havde opnået i sin tid som manager for klubben. 

Bronzestatuen viser tyskeren iført sin klassiske kasket og med den ene hånd på brystet. Den anden arm er løftet ud fra kroppen. 

– Jürgen var en speciel manager, som fik fat i klubben, byens og vigtigst af alt fansene fra dag ét. Den største anerkendelse, man kan give er, at han har så mange ligheder med Bill Shankly. Ærlighed, integritet, passion og en født vinder, siger Paul Khan. Han er bestyrelsesformand i Spirit of Shankly. 

Efter tiden i Liverpool overtog Jürgen Klopp et ledende job i Red Bull-koncernen. 

Nu er han vendt tilbage som fodboldtræner. For efter sommerens VM-slutrunde overtog han jobbet som tysk landstræner efter Julian Nagelsmann. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce