Annonce
Annonce

Fri på markedet: Sir Alex Ferguson afslører møde med Guardiola

08.10.2026 Kl. 10:57

Sir Alex Ferguson har afsløret, at han har holdt et møde med Pep Guardiola, hvor det gik ud på at overbevise spanieren om at tage til Manchester United. 

Mødet fandt sted på et tidspunkt, hvor den spanske fodboldtræner stod uden job efter at have taget afsked med Barcelona. 

– I løbet af de sidste ti år har jeg ofte tænkt over, hvad der mon var sket, hvis den middag, jeg spiste med Pep i New York i 2012, havde fundet sted et par måneder tidligere.

Tjener mindre end ni kroner i timen: De laver måske din dyre fodboldtrøje

– På det tidspunkt havde jeg endnu ikke endeligt besluttet mig for at indstille karrieren. Og Pep var overbevist om, at han – efter at have opnået enorm succes i La Liga på blot fire år med både ‘The Treble’ og ‘The Double’ – ville prøve kræfter med Bundesligaen og Bayern München.

Ville ændre alt for at få Guardiola

– Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, ville vi have spist middag nogle måneder tidligere. Jeg ville have skænket rigelige mængder Tignanello og gjort mit yderste for at overbevise ham om, at hans fremtid lå i Manchester.

– Desværre for os gjorde den det. Mere er der ikke at sige, siger Sir Alex Ferguson ifølge The Mirror.

Pep Guardiola endte med at tage til Bayern München, hvor han havde stor succes. Dernæst tog han til Manchester City og tilbragte ti succesfulde år der. 

Til gengæld har Manchester United ikke vundet mesterskabet, siden Sir Alex Ferguson stoppede i 2013. 

I dag er Sir Alex Ferguson ikke længere ambassadør for Manchester United. Den rolle blev han frataget sidste år for at spare på udgifterne i klubben.

Annonce