
Danmark taber afgørende kamp efter kæmpe drama
Der var en direkte billet til U21 EM-slutrunden næste sommer på spil, da Danmark og Belgien tirsdag aften tørnede sammen i Nørreskoven i Vejle.
Kravet for Danmark var klart: Der skulle en sejr til for at vinde gruppen og sikre billetten. Til gengæld kunne Belgien nøjes med uafgjort for at vinde puljen.
U21-landstræner Lars Knudsen havde fået Lucas Høgsberg med fra A-landsholdet. Strasbourg-stopperen strøg direkte ind i startopstillingen, der også talte blandt andre Noah Nartey og Conrad Harder. Alle spillere, der har været med på A-landsholdet.
Knap 3.500.000.000 kroner: Idømt bøde for økonomisk svindel
På banen i Vejle var det tydeligt, at der var meget på spil. Der blev gået til stålet, og der blev begået et hav af frispark.
Til gengæld var der ikke mange chancer – hverken i den ene eller den anden ende. Det kunne det belgiske U21-landshold selvsagt bedst leve med.
Indskiftede August Priske fik en stor mulighed med godt otte minutter tilbage. Man angriberen høvlede bolden langt over mål.
Efterfølgende var der et stort dansk pres, men den forløsende scoring kom ikke. Det sluttede 0-0 i Vejle.
Nu venter to playoff-kampe i november.
U21 EM-slutrunden skal afholdes i Albanien og Serbien næste sommer. Turneringen løber fra 17. juni til 4. juli. I alt vil 16 lande deltage, og der skal spilles i syv forskellige byer.
England har vundet de seneste to slutrunder. Her har de slået Tyskland og Spanien i finalen.

















