Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pardew skal på angriberjagt: Har flere 100-millioner-emner i kikkerten

06.01.2016 Kl. 00:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Crystal Palace har gang i en fabelagtig sæson under klubbens tidligere spiller Alan Pardew, der nu er manager på Selhurst Park. I tabellen ligger the Eagles på en flot syvendeplads, og er blot to point efter rækkens femteplads – Manchester United. 

I sommer valgte Alan Pardew at hente Connor Wickham, Bakary Sako og Patrick Bamford til klubben, så umiddelbart skulle man tro, at the Eagles ikke umiddelbart ville stå og mangle angribere, da man også i forvejen havde Dwight Gayle, Fraizer Campbell og Marouane Chamakh. Men meget er ændret sig siden da. 

En løsning, som Crystal Palace på det seneste har benyttet sig af, er at bruge Yannick Bolasie på toppen, men den congolesiske angriber er blevet skadet, så den løsning kan ikke længere bruges. 

Connor Wickham har fejlet fuldstændigt – og har blot scoret et enkelt mål i de syv Premier League-kampe, som den tidligere Sunderland-angriber har fået i denne sæson. Patrick Bamford forlod ikke længe siden klubben da han klagede over manglende spilletid – og derfor vil Crystal Palace hente en ny ind til posten. Det skriver den engelske avis Daily Mirror. 

På deres hjemmeside skriver de, at flere emner overvejes. Vedkommende, der er øverst på Alan Pardews ønskeliste er Fiorentina-angriberen Khouma Babacar, der i denne sæson har imponeret i Serie A. Den 22-årige senegaleser har scoret seks mål i 14 optrædener i denne sæson, og med hans flotte præstationer i Italien har han imponeret flere Premier League-klubber foruden Palace. Både Leicester og Southampton har også et godt øje til Viola-angriberen. 

En anden mulighed til angriberposten er Juventus-angriberen Simone Zaza, der ikke har fået meget spilletid hos Juventus, da han er bag Mario Mandzukic, Paulo Dybala og Alvaro Morata i køen om spilletid.

Endvidere noterer Mirror, at transferfrie Emmanuel Adebayor også er en mulighed. Af andre angribere, der på det seneste har været sat i forbindelse med et skifte til Selhurst Park, kan nævnes Chelseas Loic Remy og Sporting Lissabons Islam Slimani.

Spørger man en mand, der tidligere har besiddet trænerposten på Selhurst Park, Neil Warnock, så skal Crystal Palaces angriberløsning findes i en række under Premier League – nemlig Championship. Her løber eftertragtede Charlie Austin rundt på Loftus Road hos Queens Park Rangers – og spørger man Warnock, så bør han drage til Selhurst Park i det sydlige London. 

– Jeg har fortalt ham omkring Palace. Jeg elsker Crystal Palace, og jeg elsker QPR, og jeg har sagt til ham, at med den måde han spiller på, så ville han få massere af muligheder hos Palace. Han ville score mål. Jeg ved, at Palace er bedre på udebane, hvor de er gode på kontra, som de viste mod Chelsea – og eftersom de er uden Yannick Bolasie har de brug for endnu en angriber, fortalte Warnock ifølge Mirror og tilføjede: 

– Han ville passe ind. Charlie kan score mål på ethvert niveau som han beviste i Premier League sidste år, sluttede Warnock om Austin, der scorede 18 mål i sin debutsæson i Premier League sidste år. 

Annonce