Annonce
Annonce

Endrick træffer sit livs vigtigste beslutning

06.10.2026 Kl. 07:02

Endrick overvejer sin fremtid i Real Madrid, hvor spilletiden bliver afgørende for, om den brasilianske angriber fortsætter i klubben efter januar.

Den 20-årige offensivspiller har fået en yderst begrænset rolle i denne sæson og har blot været på banen én gang, hvor dribleren noterede sig for sølle fire minutter.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano vil Endrick nu bruge de kommende måneder på at vurdere situationen.

AS Roma og AC Milan holder øje

Hvis Jose Mourinho fortsat foretrækker Carlos Espi foran brasilianeren, kan Endrick overveje et skifte allerede i januar.

Romano oplyser samtidig, at både AS Roma og AC Milan følger situationen tæt og står klar, hvis angriberen beslutter sig for at søge væk fra Madrid.

Endrick har tidligere fået mere spilletid på leje, da han i anden halvdel af sidste sæson tørnede ud for Lyon. Her leverede han en stærk periode, som samtidig øgede interessen for den unge angriber.

Pato anbefaler skifte

Den tidligere brasilianske landsholdsspiller Alexandre Pato mener da også, at Endrick bør forlade Real Madrid for at få karrieren tilbage på sporet.

– Jeg synes, han har brug for et skifte, fordi det ikke er nemt at finde en plads til ham i Real Madrid. Efter min mening skal han finde en anden klub, sagde Pato.

Pato afslørede samtidig, at Milan forsøgte at hente Endrick i sommer. Real Madrid skulle desuden fortsat være åben for endnu en lejeaftale.

Læs også: Zinedine Zidane i svime over Liverpools nye stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce