Annonce
Annonce

FC Midtjylland har allerede første sommerindkøb på plads

05.10.2026 Kl. 14:01

FC Midtjylland har allerede sikret sig en transfer til næste sommer. Det oplyser Superliga-klubben på sin hjemmeside.

Den 21-årige forsvarsspiller Adam Nygaard vender nemlig tilbage til Heden fra FC Fredericia, efter FCM har valgt at aktivere den tilbagekøbsklausul, som klubben havde i aftalen.

Transferen træder først i kraft næste sommer, men FCM har altså allerede nu lagt sig fast på, at Nygaard igen skal være en del af førsteholdstruppen.

Nygaard er et produkt af FC Midtjyllands egen talentafdeling og nåede både at blive anfører for klubbens U19-hold og få sin førsteholdsdebut i pokalturneringen.

Siden skiftet til FC Fredericia har han dog for alvor taget skridtet op på seniorniveau og udviklet sig markant.

Det er netop den udvikling, der nu får FCM til at hente ham hjem.

Bellamy gik i flæsket på Riemer – så måtte Daniel Agger redde situationen

Han vender hjem til FC Midtjylland

– Adam har haft en flot udvikling i Fredericia, hvor han over flere sæsoner har fået masser af erfaring på seniorniveau.

– Han har vist, at han kan begå sig i både Superligaen og som en profil i 1. division, og det har gjort ham til en robust og dygtig forsvarsspiller, lyder det fra sportschef Kristian Bach Bak.

FCM har samtidig hentet Andreas Maxsø på en kort aftale frem til årsskiftet. Den rutinerede forsvarer kan dog ikke spille europæisk for klubben.

Ulvene råder desuden over Ousmane Diao, Mads Bech Sørensen, Martin Erlic og Rasmus Nissen Kristensen, der kan spille i det centrale forsvar.

Andetsteds er det kommet frem, at Erling Haaland er gået viralt efter opsigtsvækkende opslag. Læs mere.

Danmark har fundet den næste landsholdsstjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce