Annonce
Annonce

Millioner på vej til Chelsea fra Liverpool

02.10.2026 Kl. 20:01

Efter en længere retssag faldt der i februar en afgørelse, som økonomisk er kommet Chelsea til gode. Liverpool kan komme til at betale endnu mere. 

De to engelske storklubber havde i næsten halvandet år en strid om, hvor meget The Blues skulle have i kompensation for Rio Ngumoha. 

Manchester City har udsigt til at få den største straf nogensinde i engelsk historie

Stortalentet skiftede i september 2024 fra Chelseas akademi til Merseyside-klubben. Et år efter skrev han under på sin første professionelle kontrakt. 

Så mange millioner kan Chelsea få af Liverpool

Sagen faldt ud således, at London-klubben sikrede sig en garanteret kompensation på 25 millioner kroner. Det skrev BBC i februar. 

Samtidig blev der dog forhandlet en række tilføjelser ind, hvis forskellige betingelser bliver opfyldt. 

Ifølge Daily Mail kan beløbet potentielt stige til 60 millioner kroner, som kommer an på, hvorvidt han opnår et bestemt antal landskampe for England og samtidig har succes på Anfield i klubregi. 

Derudover vil Chelsea også kunne kræve 20 procent af en eventuelt salg af Rio Ngumoha. 

Lige nu er Rio Ngumoha afsted med det engelske landshold, hvor han indtil videre har spillet én landskamp. Kamp nummer to kan dog være lige på trapperne for teenageren, som samtidig allerede har fået en række førsteholdskampe hos Liverpool. 

Nyheder

Annonce
Annonce