Danmarks verdensklassespiller: Tjente aldrig en krone på sit talent

Nils Middelboe blev født på denne dag i 1887.

Prøv at slå op på Chelsea Football Clubs home page. Der er et galleri med de mest hæderkronede ”key players” i Londonklubbens glorværdige historie. Blandt de profiler der har fundet vej til denne ”Wall of Fame” er en dansker. Den første internationale superstar i dansk fodbold, KB’eren Nils Middelboe.  

Vandt OL-sølv

Middelboe var høj, slank og langbenet. Hans teknik var – især i løb med bolden – fremragende, og han havde et strålende overblik og en spilintelligens der satte ham i stand til at placere sig klogt og forudse de forskellige kampscenarier. Middelboes lange ben gav en betydelig topfart når han først kom i omdrejninger, og indbragte ham desuden tilnavnet ”Tøjklemmen”.

I 1908 var han det unge supertalent ved OL i London. Storebroren Kristian, med tilnavnet ”Kaptajnen”, var landsholdets anfører og centrale omdrejningspunkt. En anden storebror, Ejner, var med som reserve. Tøjklemmen scorede ved den lejlighed det første danske landskampmål i historien, da Frankrig B blev slået med 9-0.

Verdensklasse i Stockholm

Fire år senere var Nils Middelboe landsholdets bærende profil. Ved OL i Stockholm blev han kåret til turneringens bedste spiller. Hans visionære konstruktive spil som back eller halfback var årtier forud for sin tid. Nils markerede sig ved den lejlighed som en spiller i den absolutte verdensklasse. Danmark vandt atter sølv i den internationale landsholdsturnering, der dengang var verdens største.

Egentlig var der ikke nogen reel appetit på kontinentale aktører i den engelske liga på den tid. Briterne var generelt selvtilstrækkelige og opfattede – med rette – deres bedste division som den klart stærkeste i verden. Men Middelboes præstationer ved de Olympiske Lege var så indlysende interessante og iøjnefaldende, at engelske topklubber rakte fangarmene ud. Tøjklemmen var imidlertid overbevist amatør, og det måtte blive en forudsætning for et skift til engelsk fodbold, at dette blev absolut respekteret.  

Anfører i Chelsea

Det var egentlig Newcastle der gjorde forarbejdet i 1913. Den nordengelske topklub arrangerede en arbejdstilladelse for Middelboe, der gjorde, at han kunne ansættes i en bank og flytte til England. For Middelboe var London imidlertid noget mere interessant end Tyne-side og Newcastle accepterede en transfer til Chelsea. Eftersom danskeren var amatør, var der ikke penge involveret.

I 1913 kunne Tøjklemmen tørne ud for Chelsea i verdens suverænt stærkeste turnering – ”the Football League” – hvor der til kampene var et tilskuergennemsnit på over 23000 på lægterne i Middelboes debutsæson i 1913/14. 

Umiddelbart inden hans debut på Stamford Bridge mod Derby County, kom klubbens træner og direktør hen til Middelboe i omklædningsrummet og overrakte ham højtideligt kampbolden. Chelseas spillere havde valgt danskeren som anfører. Det var en kæmpe ære og en helt unik anerkendelse af Middelboes styrke og omdømme. Det må have været et helt specielt og meget stolt øjeblik.

Siden opretholdt danskeren til alle tider en aura af massiv respekt i ligaen. Tilskuerne tog ham straks til deres hjerter og døbte ham ”Long Legs”, eller ”Great Dane”. Selv om man – især i begyndelsen – noterede sig, at danskeren ikke rigtig ville vide af at tackle og trak sig noget i nærkampene. Senere kom han pænt efter det, om end Middelboe var væsentlig mere elegantier end fighter. Han ejede evnen til at erobre boldene uden at tackle den væk, for så at kunne sætte et modangreb i gang.  

Gentleman

Nils var som sagt overbevist amatør. Han tilhørte ”the gentlemen” som havde en helt særlig status og nød kæmpe respekt i den professionelle engelske fodboldverden på den tid. Som sådan var danskeren sidestillet med klubkammeraten Vivian Woodward, der var engelsk fodbolds største stjerne og ligesom Middelboe rendyrket amatør. Det betød jo så desværre for Chelsea, at Middelboe prioriterede sit job i banken højere end sin hobby, fodbolden, og at danskeren derfor som oftest ikke havde mulighed for at spille de tidskrævende udekampe. Londonklubben forsøgte at få Long Legs til, i det mindste, at tillade en vis dækning af udgifter til transport m.m. Men danskeren var helt ubøjelig i sine amatør-principper.

Middelboe spillede derfor under 50 officielle kampe for Chelsea i årene 1913-1915 og 1919-22. I de mellemliggende år blev det dog til mere end 100 kampe under Første Verdenskrig. Da denne brød ud i 1914 blev amatørspillerne indkaldt i ”første bølge”, hvis de da ikke meldte sig selv frivilligt, som for eksempel Vivian Woodward gjorde. Forbundet suspenderede ligaen i sommeren 1915 og organiserede ”krigs-fodbold” med mere lokalt funderede divisioner. De belastede i mindre grad ressourcer fra transportnet og infrastruktur, og når soldaterne var hjemme fra fronten på orlov, kunne de få plads i de forskellige klubber, alt efter hvor det var formålstjenligt.

Krigen ændrede fodbolden for altid

”Krigs-fodbolden” blev ufatteligt populær, hvilket utvivlsomt hang sammen med, at folket trængte til underholdning og et ”pusterum” fra de bekymrende og grufulde beretninger fra krigen. Det gjaldt utvivlsomt også for de soldater på orlov, der spillede med i turneringen. Middelboe høstede stor sportslig anerkendelse i krigsårene.

Da de monumentale slagterier i skyttegravene endelig sluttede i 1918, havde engelsk fodbold mistet niveau og ”momentum”. Og amatørspillerne forsvandt fra den professionaliserede sport. Deres æra gik simpelthen tabt på slagmarkerne.

Ligaen blev imidlertid reetableret, og Middelboe spillede videre for Chelsea, som en af efterhånden meget få ”rene” amatører. Han havde en fantastisk fysik som satte ham i stand til at spille, til han var langt oppe i 30’erne. Tøjklemmen havde været dansk mester i hækkeløb og trespring i sin ungdom, og han var en af Danmarks absolut dygtigste tennisspillere i en meget lang periode. Han var endda oppe i 40’erne, da han stadig kunne spille med om det danske mesterskab i double. 

Blev højt værdsat leder

Fodboldkarrieren blev smukt og passende rundet af i to af Englands fornemste gamle amatørklubber. Corinthians og Casuals. Så gik turen hjem til Danmark i 1936. Masser af erfaring – og en hustru – rigere.

Efter mange år i KB’s og DBU’s ledelse, og en periode som direktør for KB-Hallen, takkede Middelboe af på ”den store scene”.

Mæt af dage døde han, 89 år gammel, i 1976 på sit elskede Frederiksberg. Som spiller opnåede han et internationalt omdømme som få danske spillere siden. Og som træner, leder, ildsjæl og ”fodbold-ideolog” var hans betydning for dansk fodbold fuldkommen uvurderlig.