Annonce
Annonce

Liverpool udser sig to City-stjerner - én var allerede på vej

01.10.2026 Kl. 18:39

Liverpool kan få en ny mulighed for at hente to Manchester City-stjerner, hvis klubben bliver ramt af en alvorlig sanktion i skandalesagen.

Det skriver TEAMtalk.

Manchester City hentede både Marc Guéhi og Antoine Semenyo i januar, men hvis klubben i sidste ende bliver tvangsnedrykket, kan flere spillere ifølge mediet ønske sig væk for fortsat at spille på højeste niveau.

Det kan åbne døren for Liverpool, som tidligere har haft begge spillere på ønskelisten.

I vintertransfervinduet var The Reds på udkig efter ghaneseren fra Bournemouth, men transferen endte aldrig med at falde på plads. Det samme var tilfældet med Guéhi.

Efter Cristiano Ronaldo-drama: Ny stjerne misser Danmark-kampen

Liverpool var tæt på Guéhi

Liverpool var særdeles tæt på at hente Guéhi fra Crystal Palace sidste sommer. Klubberne nåede ifølge flere journalister, herunder David Ornstein, til enighed om en overgangssum på omkring 305 millioner kroner.

Handlen kollapsede dog på Deadline Day. Daværende Palace-manager Oliver Glasner var angiveligt imod salget, mens klubben samtidig ikke lykkedes med at hente den ønskede erstatning i rette tid.

Guéhi havde allerede gennemført dele af sit lægetjek, men endte med at blive hos The Eagles.

Guéhi blev senere hentet af klubben fra den lyseblå del af Manchester – og nu kan Liverpool altså få en ny chance for at sikre sig den engelske landsholdsspiller.

Liverpool har fortsat Virgil van Dijk, Jeremy Jacquet, Giovanni Leoni og Joe Gomez i midterforsvaret, men Guéhi har længe været interessant for klubben.

Hvis City tvinges ud af Premier League, kan situationen derfor pludselig ændre sig markant.

Sådan vil Manchester City slippe fri af dommen i skandalesagen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce