Annonce
Annonce

Én ting kan få Liverpool til at sælge Florian Wirtz

01.10.2026 Kl. 15:21

Liverpool har ingen planer om at sælge Florian Wirtz i januar, men den tyske stjerne kan blive genstand for en ny transferdiskussion næste sommer, hvis han ikke for alvor slår igennem på Anfield. Det skriver BILD.

The Reds hentede kreatøren fra Bayer Leverkusen i 2025 for en grundpris på omkring 125 millioner euro, svarende til knap 1 mia. kroner, mens bonusser kan løfte aftalen yderligere.

Den 23-årige offensivspiller kom til England efter en stærk sidste sæson i Leverkusen, hvor han stod for 31 mål og assists i 45 kampe. Overgangen har dog været vanskeligere end ventet.

I sin første Liverpool-sæson nåede Wirtz 49 kampe og 17 målbidrag, mens han fortsat jagter sit gennembrud i denne sæson. BILD peger på, at han har fået en mere central rolle under den nye Liverpool-træner Andoni Iraola, men præstationerne har endnu ikke for alvor fulgt med.

LÆS OGSÅ: Sådan stiller Danmark op mod Ronaldo-løse Portugal

Sommeren 2027 kan blive afgørende for Florian Wirtz

Liverpool vil ifølge BILD ikke overveje et salg i vinterens transfervindue. Situationen kan dog ændre sig, hvis Wirtz heller ikke i de kommende måneder udvikler sig til den nøglespiller, klubben forventede.

Flere tidligere Liverpool-profiler har allerede blandet sig i debatten. Jamie Carragher har kritiseret tyskeren, mens Emile Heskey har peget på, at Wirtz ofte ser situationerne tidligere end sine holdkammerater.

Også tidligere Liverpool-spiller Didi Hamann har kaldt transferen et stort misforstået projekt. Omvendt har Tysklands nye landstræner Jürgen Klopp forsvaret Wirtz og opfordret til tålmodighed.

Dermed kan sommeren 2027 blive et afgørende tidspunkt, hvis udviklingen ikke vender.

Andetsteds er det kommet frem, hvornår Manchester City kan modtage deres dom. Læs mere.

Ny melding om Erling Haaland vækker opsigt efter Manchester City-skandalen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce