Aviser: Pato på vej til kinesisk fodbold
Alexandre Pato blev i sine unge dage regnet som en af verdens største talenter, men senere er det gået en smule i stå for angriberen, der nu spiller i Brasilien hos Corinthians. For nyligt udtalte angriberen, at han gerne vil prøve at spille i Premier League i den nære fremtid og det satte rygterne i gang.
Chelsea, Liverpool og flere andre klubber blev nævnt som værende interesseret i Pato. Medier skrev endda, at en aftale var på plads, først med Stoke, så med Liverpool, så med Chelsea. Ingen af delene virker dog til at have haft noget på sig.
Ifølge engelske medier som The Sun og Daily Express, så fortsætter Pato dog sit eventyr i Kina i stedet for i England.
Klubben Tianjin Quanjian skulle stå klar med et godt tilbud på – og til Alexandre Pato. Pato trækker en stor del af lønbudgettet i Corinthians og eftersom det ikke virker til, at interessen fra Premier League er konkret, så er brasilianerne fristet til at lade Pato skifte til kinesisk fodbold nu.