Gullit ikke i tvivl: 2015's dårligste PL-indkøb skal snart levere
Det var med store forventninger, at Memphis Depay i løbet af sommeren skiftede PSV og Philips Stadion ud med Manchester United og Old Trafford. I England har Memphis dog slet ikke formået at leve op til forventninger, og mange, heriblandt PLBOLD.DK, har givet ham prædikatet som 'årets dårligste indkøb'.
Efter han blot har scoret to mål i 15 Premier League-optrædener og generelt har været alt for ukonsistent i sine præstationer er kritikken haglet ned over Memphis, der i pressen nævnes som at være arrogant.
Til trods for dette mener Gullit, der har været manager hos både Chelsea og Newcastle United, mener, at den unge spiller skal holde benene på jorden og koncentrere sig på fodbold.
– Jeg er fan, og jeg vil beholde min tro på ham, men han skal gøre noget ved det faktum, at han har fået prædikatet som det værste indkøb i Premier League i 2015, fortalte Gullit ifølge Squawka.
– Han bliver nødt til at levere. Han har en masse kvaliteter, men for at opfylde sit potentiale skal han forblive afdæmpet i hans privatliv. Hvis man ikke leverer, dukker man ikke op i en helt ny Rolls Royce og en ny Hummer på træningsbanen, sluttede Gullit.
Memphis har chancen for at vende sin dårlige sæson med Manchester United i næste uge, hvor de tager imod Sheffield United i den tredje runde af FA Cupen, mens de også besøger Newcastle United på St. James' Park, når Premier League igen vender tilbage.