Danmark-Portugal: Riemer stiller med en ”portugisisk” midtbane

Realitetstjek

Christiano Ronaldo, Bruno Fernandes, Vitinha, Rafael Leão, Trincão, Bernardo Silva, Ruben Neves. Det er stjernespillere, der kan begå sig i alle topklubber. Men det er ikke de portugisiske aktører, der i søndags slog et af Europas mest velfungerende landshold. Det er navnene på dem, som Portugal havde på bænken.

Det er med andre ord et verdensklassemandskab, der gæster Parken torsdag aften. Dette ikke være nævnt for på forhånd at afskrive Danmarks chancer, men for at give forventningerne et realitetstjek. Sejren over Wales viste, at Danmark har et landshold der hænger godt sammen. Men vi er ikke i nærheden af Portugals klasse og bredde.

I mine øjne er kampen søndag den 4. oktober i Cardiff vigtigere end den umiddelbart forestående. Vinder Danmark i Wales, så er den realistiske målsætning om at forblive i Nations Leagues øverste lag indfriet.

Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at Portugal skal have let spil i aften. Forhåndsfavoritterne var ikke overbevisende i deres første to kampe i NL. En dansk sejr er ingenlunde urealistisk.

Hvordan skal ressourcerne fordeles?

Landstræner Brian Riemer valgte mod Wales næsten samme mandskab som i Oslo. Dermed viste han tillid til nogle af de mest udskældte og kritiserede spillere. Det var en modig disposition, for hvis det var gået galt, havde landstræneren placeret sin – i forvejen ret så maltrakterede bag – i klaskehøjde. Man kan muligvis beskylde Brian Riemer for mange ting. Men han mangler ikke mod.

Der resterer imidlertid endnu to opgør i denne sammenpressede landskamptermin. Hvordan skal truppens ressourcer fordeles bedst muligt?

Det vil være nærliggende at benytte nogle af de spillere, der har indgående kendskab til portugisisk fodbold i startopstillingen. Hvis det er landstræneren og stabens ræson, så får vi Victor Froholdt og Morten Hjulmand at se på den centrale midtbane. Hvilket formentlig vil betyde, at anfører Pierre-Emile Højbjerg må bænkes.

Danmark er på hjemmebane, og der er ingen grund til at gå bort fra den offensive tre-mands midtbane med en 10’er og to hurtige kantspillere. Gustav Isaksen får formentlig genvalg efter sin gode indsats mod Wales, og Mohamed Daramy gjorde det også udmærket. Landstræneren har et interessant våben i lynhurtige Adam Daghim. Måske er det hans tur denne gang?

Det må vel i alt fald være Mads Hermansens ”tur” i buret? Det skal blive interessant at følge duellen om pladsen mellem stængerne. De to konkurrerende keepere er begge kompetente.

Bedømmelserne fra opgøret mod Wales: Karakterer: Gedigen sejr til Danmark

Portugal er stærke – men kedelige

Portugal er i bund og grund et kedeligt hold at se på. Jovist er de gode. Spillerne er intet mindre end fremragende. Men landsholdets spillestil er ret så minimalistisk, omstillingsbaseret og afmålt. Det er ingen fodboldfest eller jogo Bonito. Måske er det derfor, at Portugal kun har været i stand til at vinde et enkelt internationalt mesterskab i historien (EM i 2016)? I min optik er det samlede resultatmæssige output langt i underkanten af det blændende materiale, som ibererne har haft til rådighed de seneste tre årtier. Man opnår – set med det brede overblik – de bedste resultater ved at spille offensivt. Heldigvis for det. Hvis minimalismen sejrer, så dør fodbolden.

Portugal sejrede (desværre) i Oslo søndag. Norge var ellers klart bedst. Men Jorge Jesus’ mænd gjorde dét, de er bedst til. Holdt en føring efter en kæmpe foræring af den norske målmand, Ørjan Nyland. Præcis ligesom i det nordiske opgør mellem Norge og Danmark, var det personlige fejl, der leverede de afgørende marginaler. Hvis man giver Portugal en lillefinger… Ødegaard og co. kunne ikke nedbryde den sydeuropæiske pindsvinestilling, så Portugal fører gruppen efter to smalle sejre.

Det ligger fast, at danskerne slipper for superstjernen Christiano Ronaldo, med 234 landskampe for ”Lusitanerne”. Han er ikke med i den portugisiske trup, efter skærmydsler med staben.

Skandalekamp på Da Luz

I alt har landsholdet mødt Portugal 16 gange i historien. Danmark har blot vundet 4, og 2 er endt uafgjort. Ældre fans kan nok huske det første indbyrdes opgør i 1966 i Esbjerg, hvor Eusébio og Torres sørgede for scoringerne i et dansk 1-3-nederlag.

5 år senere blev det første danske landshold med professionelle aktører udspillet i Oporto med 5-0. En massiv skuffelse.

I min egen erindring står slagsmålskampen i Lissabon i 1976 stadig meget tydelig. En rædselsfuldt inkompetent (eller blot partisk) dommer fra Algeriet hjalp portugiserne til en heldig 1-0-sejr. Undervejs var der bataljer mellem spillerne. Per Røntved blev korporligt slået ned, men gav fra sig med samme mønt. Også Henning Munk Jensen uddelte ”håndmadder”. Og så blev Allan Simonsen snydt for Jordens største straffespark, da hjemmeholdets keeper hægtede ham i en friløber. Dysten er afgjort en af de mest skandaløse i dansk landsholdsfodbolds historie.

Der har dog også været opmuntringer.

5 gode danske kampe:

2006: Venskabskamp på Brøndby Stadion. Danmark vandt 4-2 på mål af Jon Dahl Tomasson, Thomas Kahlenberg, Martin Jørgensen og Nicklas Bendtner.

2008: Danmark slog sensationelt Portugal med 3-2 på udebane. Resultatet kom i hus via en stærk slutspurt.

2009: VM-kvalifikationskamp i Parken. Kampen endte 1-1. For Danmark scorede Nicklas Bendtner. Et vigtigt resultat for danskerne, Resultaterne betød at Danmark vandt puljen foran Portugal og Sverige.

2011: EM-kvalifikationskamp i Parken. Danmark vandt med 2-1 på mål af Michael Krohn-Dehli og Nicklas Bendtner. Christiano Ronaldos reducering var ikke nok for Portugal, der sluttede som nr. 2 i puljen efter danskerne. Portugiserne måtte dermed i playoff.

2025: Den første kvartfinalen i Nations League blev fortjent vundet af Danmark i Parken med 1-0. Rasmus Højlund tegnede sig for sejrsmålet.

Det seneste indbyrdes opgør var i Nations League i marts 2025, hvor Danmark tabte med 5-2 efter forlænget spilletid. Det var i den kamp, hvor Kasper Schmeichel brækkede skulderen.