
Tullberg får sit værste mareridt bekræftet: FCM-stjerne skadet
Der er igen dårligt nyt til FC Midtjylland (FCM), der må undvære flere profiler. Nu er klubbens rekordindkøb blevet ramt af en skade.
David Martinez, som i sommer blev hentet til Herning og Ikast i en rekordtransfer, har forladt Venezuelas landshold efter en muskelskade.
Det oplyser det venezuelanske fodboldforbund, der meddeler, at offensivspilleren skal behandles i Danmark.
Den 20-årige FCM-profil har indtil videre spillet tre kampe for klubben og leveret en enkelt assist.
Yankuba Minteh sender klar besked til Liverpool for første gang
Flere FCM-profiler ude med skader
Martinez er langt fra den eneste midtjyde, der døjer med skadesproblemer. I forvejen er Ousmane Diao, Mads Bech Sørensen, Mikel Gogorza og Hong Hyun-seok på skadeslisten.
I sidste uge kom der ligeledes alvorligt nyt om målmanden Elias Olafsson.
FC Midtjylland bekræftede på klubbens hjemmeside, at den islandske keeper er blevet opereret for en nyreskade og forventes ude i flere måneder.
Skaden opstod i forbindelse med opgøret mod OB, hvor Olafsson spillede kampen færdig trods problemerne.
– Efterfølgende undersøgelser har dog vist en skade på nyren, som har krævet operation, der nu er foretaget og gået planmæssigt, skriver klubben.
Også Cho Gue-sung er blevet hjemkaldt fra det sydkoreanske landshold efter en skade.
Dermed står FCM med en omfattende skadesliste, mens Nordin Bakker nu får muligheden for at vogte målet i Superligaen og Conference League.
Andetsteds har Jürgen Klopp reageret efter en historisk tysk fiasko på hjemmebane. Læs mere.
Derfor blev Cristiano Ronaldo vraget for første gang i 18 år


















