Annonce
Annonce

Højlund klapper i og forlader interview efter Højbjerg-spørgsmål

28.09.2026 Kl. 07:48

Rasmus Højlund mistede tålmodigheden, da Pierre-Emile Højbjergs kontroversielle udtalelser igen kom på dagsordenen efter Danmarks sejr over Wales.

Den danske angriber ønskede ikke at diskutere sagen yderligere, da Viaplay forsøgte at få en kommentar.

– Jeg har lige sagt til dig, at jeg ikke gider at snakke mere om det, lød det fra Napoli-stjernen, inden han forlod interviewet.

Højlund satte en stopper for spørgsmålene

Efter 2-0-sejren i Parken, hvor Gustav Isaksen blev dagens mand i skysovs, var der ellers fortsat stor interesse for konflikten, som opstod efter nederlaget til Norge.

Her havde Højbjerg sat spørgsmålstegn ved, om han og Morten Hjulmand kunne spille sammen på den centrale midtbane.

Kaptajnen har siden undskyldt over for holdkammeraterne, landstræner Brian Riemer og de øvrige involverede.

Det fik sidenhen Riemer til at lukke sagen ned, mens Højbjerg startede inde i Wales-kampen. Det var et klart signal om, at den spegede affære var et overstået kapitel.

Læs også: Vild melding om Pierre-Emile Højbjerg efter landsholdsdrama

Højlund høster stor ros

PLBOLD’s Michael Kjærbøl var ikke sen til at fremhæve den tidligere Manchester United-spiller, der var blandt banens bedste spillere.

– Angribere bedømmes først og fremmest på deres scoringer, men i dette tilfælde var marginalerne ikke helt med Højlund. En assist og et mål blev underkendt af smalle VAR-kendelser.

– Til gengæld var han med i den første danske scoring, da han pressede Ben Davies til et selvmål. Og kampen igennem var han modstanderne fysisk overlegen, og agerede sikker opspilsstation.

Læs også: Haaland-fremtid tager uventet drejning efter ny City-afsløring

Seneste nyt

Annonce
Annonce