Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Garde: Jeg bliver hos Villa, hvis vi rykker ned

02.01.2016 Kl. 11:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aston Villa manager, Remi Garde, planlægger at blive hos klubben, selvom de skulle rykke ned fra Premier League i denne sæson.

Birmingham-klubben er uhjælpeligt sidst i Premier League med 11 points op til Swansea på den anden side af stregen, og franske Garde har endnu ikke smagt sejrens sødme efter otte kampe i spidsen for 'The Villans'.

Garde afløste Tim Sherwood i november på en tre-et-halvt år lang kontrakt, men franskmanden har ikke kunne gøre meget for at hjælpe Villa væk fra den kurs, der betyder første nedrykning siden 1987.

Det skræmmer dog ikke den tidligere Lyon-manager væk, at udsigten til Premier League-fodbold i næste sæson er dyster.

Garde kvitterede således med et simpelt 'Ja', da han på en pressekonference blev spurgt om, at han ville blive, hvis Villa rykkede ned.

– Jeg føler mig godt tilpas i mit sind. I hver fodboldklub er der svære ting og problemer.

– Selvfølgelig troede jeg, at vi ville have vundet noget før, men jeg vidste, at når du kommer til en klub, der havde spillet 11 og tabt 9, så forventer du ikke, at alt går godt. Hvis alt går godt, så får du jo ikke chancen for at få jobbet.

– Jeg vidste, at det ville være svært, men nu er jeg fuld af selvtillid i forhold til, hvad vi kan opnå med denne klub.

Annonce