
Manchester City risikerer at miste mesterskaber efter ny afgørelse
Det er kommet frem, at Manchester City er kendt skyld i 114 anklager, hvorfor storklubben nu risikerer alvorlige konsekvenser.
Ifølge The Athletic spænder de mulige sanktioner fra en formel reprimande eller en bøde til massivt pointfradrag og inddragelse af mesterskaber.
I det mest vidtgående scenarie kan den engelske storklub risikere at blive udelukket fra Premier League.
Det er dog endnu uvist, hvilken straf der eventuelt vil blive udmålt, da processen fortsat er i gang.
Læs også: Bruno Fernandes får hård kritik efter ny rolle på landsholdet
Tidligere mesterskaber kan komme i spil
Et eventuelt pointfradrag kan ifølge Premier Leagues regler også blive tildelt med tilbagevirkende kraft.
Det betyder i teorien, at konsekvenserne kan række ind i tidligere sæsoner og potentielt få betydning for Manchester Citys allerede vundne mesterskaber.
Klubben fra den lyseblå del af Manchester blev ifølge David Ornstein kendt skyldig i stort set samtlige anklager, men har mulighed for at appellere afgørelsen. Det drejer sig om 114 ud af i alt 115 anklager.
The Cityzens har over for The Athletic understreget, at klubben har overholdt den gældende proces. Derfor er der endnu ikke nedfældet endegyldig dom.
Premier League fremsatte oprindeligt 115 anklager mod klubben i februar 2023. De vedrører blandt andet økonomisk rapportering, sponsorindtægter og lønoplysninger i perioden fra 2009/10 til 2022/23.
Kritikken vælter ned efter dramatisk Jürgen Klopp-debut



















