Zlatan-agent: Premier League-skifte er en mulighed
Zlatan Ibrahimovic er i lang tid blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League, hvor Arsenal, Chelsea, Liverpool og Manchester United er blevet meldt som bejlere.
Til sommer er angriberen på fri transfer og her fortæller agenten Raiola, at Premier League bliver overvejet seriøst.
– Jeg ville elske at se ham i Premier League. Jeg tror, at spillet der er som skabt til ham med hans store styrke. Hans evner, hans teknik, publikum der, som skaber en fantastisk stemning og virkelig lever fodbold, siger Raiola rosende om Premier League ifølge Goal.com og uddyber:
– Han er på fri transfer, så han vil se sig omkring og overveje sine muligheder. Kan han tage til England? I teorien, ja. Han er på fri transfer og der skal nok være klubber (I England), som er interesseret. Hvad vi vil gøre i sidste ende, ved jeg ikke endnu.
34-årige Zlatan har blandt andet repræsenteret klubber i Holland, Spanien, Italien og Frankrig, men endnu ikke i England.