
Derfor starter Filip Jørgensen i stedet for Mads Hermansen
Efter Kasper Schmeichels stop på landsholdet har der været stor debat om, hvem der så skulle være førstevalg mellem stængerne.
I første omgang lignede Mads Hermansen det nye førstevalg, men til torsdagens Nations League-kamp mod Norge er det Filip Jørgensen, som er blevet foretrukket.
Vildt karriereskift: Harry Kane vil dyrke ny sportsgren
Det har formentlig ikke været et let valg for Brian Riemer at træffe, og nu forklarer landstræneren sit valg til kampen i Oslo.
– Vi er heldige at have to superkeepere, som er i form, og som er utroligt lige. Jeg synes, at Filip har lidt mere rækkevidde, og Norge har været suveræne på dødbolde, siger landstræneren til TV 2.
– Vi ved også, at Norge gerne vil trække ind fra kanterne og afslutte med de her skruede spark. Der har Filip måske også lidt mere rækkevidde. Men det er i tæt konkurrence.
På bænken sidder Andreas Jungdal, som er den tredje målmand i truppen. Han har endnu ikke fået debut på landsholdet.



















