Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Vi kæmpede for sejren

30.12.2015 Kl. 21:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Benteke afgjorde sagerne for Liverpool, da The Reds slog Sunderland på The Stadium of Light. Det var dog ganske tæt og Liverpool var presset til sidste sekund, da man ikke udnyttede åbenlyse muligheder for at lukke kampen. 

Jürgen Klopp erkender da også, at Liverpool kan gøre det bedre, men forholder sig til det fine punktum på 2015.

– Tre point, der krævede virkelig hårdt arbejde. Det er meget intenst på det her tidspunkt af året og spillerne skal kæmpe for at vinde alle kampe i de her dage, siger Klopp til BBC Sport og fortsætter:

– Vi kan gøre det bedre, det ved vi, men vi skulle kæmpe den hjem i dag. Vi kender Sunderlands situation. Alle vil slutte året godt af. Nu skal vi hjem, sove to gange og så i gang med næste kamp, siger tyskeren.

I slutfasen skulle Benteke og Jordon Ibe have lukket kampen. Sunderland satsede og det gav mulighed for at lukke kampen for gæsterne. Det gjorde de ikke, men det var heller ikke nødvendigt. Klopps tropper vandt 0-1 på The Stadium of Light og er nu oppe som nummer syv, a point med Manchester United.

Annonce