Født på denne dag i 1918

Alex Friedmann var ud af en fattig flygtningefamilie, men knoklede sig til en velhavende position i erhvervslivet. Han var landsholdsspiller og en af faderskikkelserne i FCK. 

I dag forbinder fodboldinteresserede formentlig først og fremmest navnet Alex Friedmann med dennes fremtrædende rolle som sponsor og mæcen i B.1903. Men i Friedmanns unge dage var han en af landets bedste fodboldspillere.

Var ud af flygtningefamilie

Alex’ far var flygtning fra Bialystok, der i dag ligger i det nordøstlige Polen. I tiden omkring 1900 var området en del af det såkaldte Grodno Guvernement, der tilhørte det zarstyrede Rusland. I guvernementet måtte regionens jødiske befolkning bo og ernære sig, men nærmest på en slags tålt ophold, og den blev udsat for hårde, periodiske pogromer. Faderen flygtede til Danmark, giftede sig og opbyggede myreflittigt en position som malermester. Til at begynde med boede familien i en trang lejlighed i Frejasgade på Nørrebro, men efterhånden gik det økonomisk bedre og man fik råd til at flytte til Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

Alex var skudt i en gal fodbold og spillede i B.1903, der i 1929 flyttede fra Fælleden til anlægget på Lyngbyvej. Friedmann tilhørte en særdeles talentfuld årgang, sammen med bl.a. Arne Sørensen, Børge Mathiesen og Knud H. M. Andersen, og de fire kammerater kom op omtrent samtidig på 03’ernes førstehold i anden halvdel af 1930’erne, hvor de kom under klubhelten Ernst Nilssons vinger.

Årets Fund

Friedmann var en hurtig og driblestærk spiller og etablerede sig hurtigt som højre wing. I 1937 debuterede den da 19-årige hurtigløber på landsholdet i en kamp mod Finland som danskerne vandt med 2-1. Arne Sørensen og Knud Andersen spillede i den forbindelse deres 3. landskamp, og gamle Ernst Nilsson sin 40. og sidste. Friedmann svigtede ikke forventningerne og scorede det danske sejrsmål. Klubkammeraten Knud Andersen stod for den første scoring. Alt om gamle Ernst Nilsson her: Han var hele Danmarks ”Kæmpedreng” – og landsholdet en god mand

Samme år vandt B.1903 KBU’s pokalturnering med en finalesejr over KB (2-1), og Alex Friedmann blev kåret til intet mindre end Årets Fund i dansk idræt.

I 1938 satte det unge 1903-mandskab trumf på, og vandt Danmarksmesterskabet, efter et tæt opløb med Frem. Kun to mål skilte de to københavnske storklubber i slutstillingen.

Friedmann spillede et par landskampe i 1938 og 39, men konkurrencen om landsholdspladsen var særdeles hård. UK foretrak generelt Frem’eren Helmuth Søbirk, der var en blændende dribler og fighteren Oscar Theisen fra Fremad Amager.

Måtte flygte under besættelsen

Under besættelsen opnåede Alex Friedmann imidlertid 6 af de blot 8 landskampe der blev spillet fra 1940-42. Det var kontroversielt at han var med i landskampen mod Nazityskland i Hamburg i 1940, og han blev udeladt da tyskerne pressede DBU til at stille op til endnu et opgør i Dresden året efter.

I 1943 måtte familien flygte til Sverige, hvilket reddede Alex Friedmanns liv, men spolerede fodboldkarrieren. Han spillede dog på det såkaldte flygtningelandshold, sammen med bl.a. Eigil Nielsen og Fremad Amagers Kai Frandsen, i 1944 imod et udvalgt hold fra Stockholm.

Økonomisk bagmand i FCK

Efter krigen etablerede Friedmann sig i dansk erhvervsliv med en række investeringer i ejendomme. Han var særdeles fremgangsrig og blev med tiden B.1903’s velgører og mæcen. I begyndelsen af 90’erne stod det klart for Alex Friedmann at klubbens økonomiske situation på sigt var uholdbar, og han var en stærk fortaler for fusionen med KB, der skabte FC København. Uden Friedmanns indflydelse er det tvivlsomt om FCK var blevet realiseret.

Desværre skrantede Friedmanns privatøkonomi på det tidspunkt voldsomt, og midt i 1990’erne skrev medierne, at han havde mistet hovedparten af sin formue.

Alex Friedmann døde i 1997.