Aston Villa-manager bekræfter interesse i Chelsea-angriber
Aston Villa ligger sidst i Premier League, og der skal ske noget drastisk i Birmingham-klubben, hvis nedrykning skal undgås. Remi Garde har derfor sat sig for at forstærke truppen, når transfervinduet åbner efter årsskiftet.
En af de spillere, som Garde vil hente til Aston Villa, er Loïc Remy, som han kender fra sin tid i Lyon, hvor Chelsea-angriberen startede sin karriere.
– Loïc er en fyre, jeg kender ret godt. Selvfølgelig ville han være en interessant spiller for klubben. Han er en del af nogle spillere, som jeg vil forsøge at hente til Aston Villa, det er helt sikkert. Loïc er specielt, fordi han kender landet og ligaen. Jeg har nogle emner, som også kan være på hans niveau, men uden at kende landet eller ligaen, lød det fra Garde på et pressemøde tidligere i dag.
Remy har haft det svært siden sit skifte til Chelsea. I denne sæson har han scoret tre mål i 14 kampe, men den franske angriber har blot fået én kamp fra start.