Pellegrini: Clean sheet er vigtigt
Manchester City var i aftes på besøg hos Leicester, og her fik man et 0-0-resultat med sig, og selvom man havde en god håndfuld store chancer, var Manuel Pellegrini positiv efter kampen. City har nemlig ikke holdt et clean sheet siden kampen mod Aston Villa den 8.november.
– Det er altid postivt at holde buret rent, og det var jeg glad for at se. Vi var et solidt og stabilt hold mod Leicester. Vi tillod dem ikke at skabe chancer for spillere som Riyad Mahrez og Jamie Vardy, som begge er i topform. Det er meget positivt for os, fortalte Pellegrini efter kampen til klubbens egen hjemmeside.
Manchester City ligger halvvejs i sæsonen på rækkens trejdplads. Man har tre point op til Leicester og Arsenal, mens Spurs ånder dem i nakken. London-klubben er nemlig kun et enkelt point efter The Citizens.