
Peter Schmeichel gjorde det for over 30 år siden - nu er han ikke den eneste
Peter Schmeichel har i mere end 30 år kunne prale over at være den eneste målmand i Premier League, der havde gjort noget helt unikt.
I 1992/93-sæsonen stod han således bag en assist til Mark Hughes, der scorede sæsonens første mål for Manchester United.
Her er favoritterne til at erstatte Michael Carrick i Manchester United
Ingen anden målmand havde noteret sig for en assist til sæsonens første scoring i en Premier League-kamp, men det er der nu lavet om på.
For Coventry-keeper Carl Rushworth har nu også noteret sig for en assist til klubbens første scoring i denne sæson. Det oplyser Opta.
Det gjorde han i udekampen mod Nottingham Forest lørdag aften, hvor Jay Dasilva bragte oprykkerklubben foran efter 55 minutter.
Derfor er Peter Schmeichel en legende
Danskerener en Premier League-legende, fordi han var fundamentet i Manchester Uniteds storhedstid under Sir Alex Ferguson.
Fra 1991 til 1999 vandt han fem Premier League-titler, og hans imponerende fysik, dominans i feltet og lynhurtige reaktioner gjorde ham næsten uovervindelig.
Han var en vokal leder, der drev forsvaret frem og ikke tålte ligegyldighed. Karrieren kulminerede i 1999, hvor han som anfører løftede Champions League-pokalen efter Uniteds dramatiske sejr over Bayern München og dermed fuldendte The Treble.
For mange er han stadig målestokken for en moderne, dominerende målmand i engelsk fodbold.



















