19 titler i tre lande - her er den ultimative vinder

Trevor McGregor Steven fylder i dag 63 år. Han er en legende i Everton.

Som mellemnavnet indikerer, havde han skotske rødder (på morens side) og familien har dybe historiske rødder til den berømte og berygtede McGregor klan, der i århundreder var opportunistiske kvægtyve og oprørere i Højlandet. Steven blev født i Berwick i det kolde Nordengland, hvor man lærer, at hårdt arbejde og ydmyghed er essentielt for at nå sine mål i tilværelsen. Det blev da også nøglen for den flittige og stabile kantspiller, der i sin karriere opnåede at vinde trofæer og titler i gigantiske mængder.

I 1983 blev Trevor et af Evertonmanager Howard Kendalls allerbedste indkøb, da han blev hentet i Burnley for 300000£. Meget mere om Kendall her: Væltede Liverpool af tronen: Historien om manden bag Evertons gyldne superhold

Et guldhold i Everton

I løbet af de næste par sæsoner byggede Kendall et sandt vinderhold. Den fremragende walisiske målmand Neville Southall blev fast ankermand bag en defensiv med Southalls landsmænd Kevin Ratcliffe og ”Psycho-Pat” van den Hauwe, den solide forstopper Derek Mountfield samt højrebacken Gary Stevens. På midtbanen styrede den rutinerede Peter Reid begivenhederne sammen med Kevin Richardson og lidt senere Paul Bracewell, og på de to wings huserede Kevin Sheedy og Trevor Steven (til højre). Læs Neville Southalls historie: Han var skraldemand og tjente tre pund om ugen – så blev han verdensklasse

I front rådede Kendall over den hovedspilsstærke Graeme Sharp og den energiske Adrian Heath, men først da manageren tilførte rutine i form af skotske Andy Gray i 1983, faldt brikkerne for alvor på plads.

I 1984 vandt Everton FA Cuppen med en finalesejr på 2-0 over Watford på mål af duoen Sharp/Gray. Trevor Steven lagde op til Grays 2-0-scoring, som dommeren godkendte trods en lidt dubiøs nærkamp med Watfordkeeperen Steve Sherwood.

Everton forrykkede magtbalancen i byen Liverpool og i engelsk fodbold i det hele taget de næste år.

Triumfsæson

I 1984/85 regnede det med toffees from heaven. Sæsonen startede ganske vist møgelendigt, idet Everton tabte den første kamp mod Tottenham på hjemmebane med hele 1-4. Den næste match vandt West Bromwich på the Hawthorns, men så var Howard Kendalls mænd kalibreret. I de næste 11 kampe vandt Everton de ti og tabte kun en, og efter et lidt ujævnt decemberprogram stak Everton helt af. Fra Boxing Day til den 11. maj kunne ingen hamle op med de blå fra Goodison. Everton vandt 16 af 18 kampe og spillede to uafgjort.

Af de sidste fire kampe kunne man tillade sig at tabe de tre, for forspringet var enormt, og den fjerde kamp var et Merseysidederby, som Everton vandt med 1-0. Det gav en margin ned til Liverpool i slutstillingen med hele 13 point. Og The Toffees kunne endda sikre sig yderligere to trofæer.

Den 15. maj kom det første af dem i hus. Rapid Wien blev overvundet i Europa Cup turneringen for pokalvindere. Andy Gray, Trevor Steven og Kevin Sheedy sikrede triumfen i en finale, hvor englænderne var klart overlegne. Den moralske finale havde reelt været semifinalen mod Bayern München. Efter 0-0 i München sejrede Everton 3-1 på Goodison Park i en strålende kamp på mål af Sharp, Gray og Trevor Steven.

Missede The Double

Blot tre dage senere kunne Everton fuldende et historisk og formidabelt hattrick. Men Manchester United sejrede i en intens og episk FA Cup finale. United fik en udvisning – den første i en Wembley-finale i historien – allerede i første halvleg til forsvareren Kevin Moran, men de røde djævle fightede sejren hjem på et mål af Norman Whiteside i den forlængede spilletid. Begge hold var på randen af et kollaps af træthed. Jesper Olsen blev ved den lejlighed den første dansker der vandt FA Cuppen.

Trods nederlaget var sæsonen en outstanding triumf for Howard Kendall og hans team, men det gav en bitter smag i munden, at der ikke kunne spilles Europa Cup fodbold året efter. Det satte begivenhederne på Heysel Stadion en stopper for. Dermed blev Evertons triumf i Rotterdam i pokalvinderturneringen det sidste engelske Europa Cup trofæ indtil 1991.

Et guldhold i Glasgow

For Steven var sæsonen en kæmpe personlig triumf. Han fik debut på det engelske landshold, og Bobby Robson satsede på en højreflanke med Evertonspillerne Gary Stevens og Trevor i forbindelse med VM i Mexico, hvor England som bekendt nåede kvartfinalen, men blev standset af ”Guds Hånd”. Steven spillede i alt 36 landskampe (4 mål).

Efter endnu et engelsk mesterskab med Everton valgte Trevor Steven at skifte til Glasgow Rangers i 1987. Det blev et sandt triumftog. Rangers vandt 9 skotske mesterskaber i træk. Trevor nåede at medvirke i de 7 og spille sammen med Brian Laudrup og Paul Gascoigne.

I den sene del af karrieren tog kantspilleren over Kanalen og repræsenterede franske Olympique Marseille. Det resulterede (selvfølgelig) i endnu en mesterskabstitel. Englænderens 10. Hvilken unik talisman!

Hvis vi medregner 3 Charity Shield trofæer, så opnåede Trevor i alt 19 titler i 3 lande.

Efter den aktive tid har han arbejdet i medierne som fodboldekspert.