Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sent hælmål sikrede Tottenham sejren på Vicarage Road

28.12.2015 Kl. 16:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Eriksen måtte se med fra bænken til at starte med, da Tottenham i dag gæstede Watford, men den danske landsholdskreatør kom dog i aktion.

Tottenham kom bedst fra start, hvor de presse værterne højt oppe på banen, og efter 17 minutters spil bragte Erik Lamela også gæsterne i front. Argentineren erobrede bolden på Watfords banehalvdel, og efter et par driblinger sendte han bolden ind bag Heurelho Gomes.

Herefter kom Watford bedre med, og få minutter før tid bragte Odion Ighalo balance i regnskabet med sit ligamål nummer 14 i denne sæson, og derfor måtte Tottenham nøjes med at gå til pause med 1-1.

Sidst i første halvleg blev Christian Eriksen skiftet ind i stedet for Mousa Dembele, som havde pådraget sig en skade.

I anden halvleg bølgede spillet frem og tilbage, hvor der også blev gået til stålet. Først fik Miguel Britos et gult kort, og derefter kom Jose Jurado også i bogen. Værre blev det for Nathan Ake, der blev udvist efter en meget grov tackling på Erik Lamela.

Selvom hjemmeholdet var én mand i undertal var det alligevel dem, der var tættest på en scoring i slutningen af kampen, hvor Tottenham var presset i bund. 

I det 88. minut var der tvivl om bolden havde været inde over stregen, men målteknologien sagde nej, og et halvt minut senere lå bolden i Watford-målet, da Heung-Min Son med hælen scorede til 2-1, som også blevet kampens resultat.

Annonce