Unik karriere: Han spillede 1249 kampe på topplan

Peter Shilton fylder 77 år i dag.

Shilts’ karriere havde sjovt nok afsæt i de to klubber, forgængeren på Englands landshold, Gordon Banks, også havde spillet i. Shilton spillede først i Leicester City og siden i Stoke.

England missede VM

Man kunne sagtens se, hvem der var Shiltons forbillede, for han havde mange af de samme facetter som Banks i sit spil. I VM-kvalifikationen op til verdensmesterskabet i 1974 kunne han dog ikke forhindre, at England ret så chokerende missede slutrunden. Efter et 2-0-nederlag på udebane til stærke Polen var englænderne pisket til at vinde på Wembley i den sidste afgørende kvalifikationskamp. Polakkerne, med et mandskab, der gik hele vejen til semifinalerne ved VM året efter, blev udspillet efter alle kunstens regler. Men det blev én af de dage, hvor fodbold kan være ret så grusomt.

Kiksede mod polakkerne

Trods et hav af chancer kunne hjemmeholdet ikke passere den polske keeper Jan Tomaszewski, som havde lige dele held og dygtighed på sin side. Selv de mest astronomiske muligheder blev brændt. Til sin sidste betydningsfulde match havde landsholdsmanageren Alf Ramsey, i vanlig stil, valgt at spille med tre forwards. Leeds Uniteds Allan Clarke, Tottenhams Martin Chivers og den lovende Southampton-angriber Mick Channon. Der var ingen wings i Ramseys line-up, men en særdeles offensiv og teknisk stærk midtbane med Tony Currie, Leeds, Martin Peters fra Tottenham samt Colin Bell fra Manchester City.

Trods overvældende boldbesiddelse kunne England kun score på et straffespark (Allan Clarke), og Polen klarede mirakuløst 1-1. Peter Shilton gjorde en ukarakteristisk uheldig figur ved det polske mål. Et skud fra kanten af feltet smuttede under ham på den glatte bane, og Polen fik maksimalt udbytte af den halve chance, de formåede at skabe i kampen. I ren skuffelse valgte Shilton landsholdet fra i en periode, hvilket gav plads til konkurrenten Ray Clemence. Pressen gjorde i nogen grad Shilts til syndebuk for det skuffende resultat. Men kritikken mod Alf Ramsey overskyggede den uheldige målmandspræstation.

VM blev uden England, og fodboldforbundet havde fået nok af Alf Ramsey. Året efter udnævnte FA den kontroversielle Leedsmanager Don Revie som ny landsholdstræner.

Læs mere om Ray Clemence her: Han blev vraget på toppen – og beviste, at Liverpool tog fejl

Leeds-modellen duede ikke på landsholdet

Revie var fuldkommen legendarisk i Leeds United. Han havde ført klubben fra 3. division til engelske mesterskaber, og hans ideologi var funderet på hårdt arbejde og opsmøgede ærmer.

I Leeds fungerede truppen nærmest som en familie. De mødtes før og efter kampene og spiste biksemad og spillede bingo og carpet bowls. Det sidstnævnte er en gammel boule/petanque-lignende sport, hvor udøverne bruger elliptiske kugler. Revie forsøgte præcis samme opskrift på landsholdet, men det afstedkom, at de toneangivende spillere (dem, som ikke var fra Leeds) fandt hele setuppet komplet latterligt. De havde mildt sagt svært ved at se, hvordan biks, bingo og carpet bowls skulle være grundlag for at revanchere og relancere det engelske landshold. Resultaterne blev samlet set usle. Efter et nederlag i Rom til Italien stod det klart, at heller ikke VM i Argentina 1978 kunne blive med engelsk deltagelse.

Landsholdet fortsatte med den tidligere West Ham United-manager Ron Greenwood, og målmandsduellen mellem Ray Clemence og Peter Shilton tippede til sidstnævntes fordel efter et markant klubskifte.

For Peter Shilton var det uholdbart at være på kontrakt i Stoke. The Potters røg ind i en meget svag periode, hvor økonomien haltede voldsomt, og der var hver uge nye rygter om et klubskifte og gætterier på, hvad landsholdskeeperen kom til at koste. Alligevel var det stærkt opsigtsvækkende, at det blev Brian Clough og hans nyoprykkede Nottingham Forest, der løb med en transfer på Shilton.

Til tops i Europa

For 250.000 pund får man ikke meget fodboldspiller i vore dage, men i 1977 blev Shilton engelsk fodbolds dyreste målmand, da Stoke City solgte ham til Cloughs Forest. Ud over at prisen blev anset for at være vild, var der en udbredt skepsis omkring Nottinghams sportslige muligheder. De havde lige med nød og næppe sikret oprykningen på det yderste mandat. Og de fleste tippede på en hurtig retur til 2. division. Så ville Shilton være lige vidt. Men sådan gik det jo ikke. Forest chokerede ved at vinde mesterskabet og derefter Europa Cuppen for mesterhold to år i træk.

Shilton var hjørnestenen i disse næsten uvirkelige triumfer og blev PFA’s ”Årets Spiller” i 1978. Desværre havde han og Forest en særdeles dårlig sæson i 1982. Shilton var presset af problemer på hjemmefronten, og der var rygter om upassende alkoholindtag. Rygter, der fik næring af en dom for spirituskørsel. Brian Clough valgte at sælge sin målmand til Lawrie McMenemy og Southampton, hvilket gav Shiltons karriere nyt liv.

Succes hos Saints

Da Peter Shilton røg ud i Nottingham, kom der straks nye bud fra pressen på målmænd til landsholdet. Chris Woods fra Norwich, Joe Corrigan fra Manchester City og selvfølgelig Ray Clemence. Men Shilton kom stærkt igen og løftede sit niveau.

Ligesom andre fremragende målmænd som Pat Jennings og Ray Clemence var Shilts dygtig til at kompensere den manglende hurtighed og reaktionsstyrke, der fulgte med alderen. I stedet opbyggede han en usvigelig sikker placeringsevne og evnen til at skabe den ro og tillid omkring sig, der fulgte med rutinen og erfaringen.

Rekord-keeper for England

Keeperen fortsatte helt til han var 48 år. Ved VM i 1986 stod han stærkt, men blev han overlistet af “Guds Hånd”. Han spillede sin sidste landskamp ved VM i 1990 som 41-årig. Han fik en del kritik for at reagere for langsomt, da Tyskland besejrede England i VM-semifinalen på et frisparksmål af Andreas Brehme, der røg over hovedet på keeperen. Men der var ikke mange der var i stand til at pege på et bedre alternativ i buret.

125 landskampe blev det til i alt. Det er national rekord. Hans 1249 kampe på professionelt topplan er også rekord. De 1052 var ligakampe eller pokalkampe for en klub i den øverste række.

Ingen i engelsk fodbolds historie har spillet flere kampe på topplan end Peter Shilton. Efter den aktive karriere har han, som mange andre tidligere professionelle, haft kolossale udfordringer med alkohol og gambling. Han blev skilt i 2011 efter 40-års ægteskab, men i dag har han fundet en ny kærlighed og, angiveligt, fundet mere ro i privatlivet.