Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventet XI: Wenger laver fire ændringer til Bournemouth-opgør

27.12.2015 Kl. 11:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I de seneste fire kampe er Arsene Wenger startet med de samme 11 spillere, men de gik kolde på Boxing Day, hvor Southampton var en alt for stor mundfuld og vandt 4-0. Den franske manager vil formentlig give nogle spillere lidt hvile, og her kommer Football Talk med sit bud på startopstillingen.

Målmand: Selvom Petr Cech lukkede fire mål ind mod Southampton, er han med sikkerhed også i startopstillingen mod Bournemouth.

Forsvar: Per Mertesacker var forfærdelig mod Southampton, og den store tysker kan meget vel blive byttet ud med Gabriel Paulista. På venstre back kan Kieran Gibbs få chancen, så Nacho Monreal kan få et hvil. Hector Bellerín og Laurent Koscielny er de mest sikre i forsvaret.

Midtbane: Arsene Wenger har ikke mange muligheder på midtbanen, hvor Mikel Arteta, Jack Wilshere, Santi Cazorla, Francis Coquelin, Alexis Sanchez og Tomas Rosicky er ude med skader. Calum Chambers blev prøvet af på den defensive midtbane i de sidste 20 minutter mod Southampton, og han starter formentlig ved siden af Aaron Ramsey. Længere fremme erstatter Alex Oxlade-Chamberlain måske Joel Campbell, mens der er genvalg til Theo Walcott og assistkongen, Mesut Özil.

Angreb: Helt fremme er formstærke Olivier Giroud selvskrevet, eftersom Walcott bruges på kanten, og Danny Welbeck er skadet. Den franske angriber var ikke god mod Southampton, men han har været skarp på det seneste. 

 

Annonce