Han skulle være lærer, men blev i stedet målmandshelt i Leicester

Læreren

Hvor er det en fin række af fremtrædende keepere, der igennem årene har repræsenteret Leicester City!

Allerede før den Første Verdenskrig havde klubben, der dengang hed Leicester Fosse (fordi de havde stadion på Fosse Street), en topklassemålmand i Ronald Brebner, der var med til at vinde OL-guld for England i 1912 (Danmark tabte i finalen med 2-4). Brebner, der var tandlæge ved siden af fodboldkarrieren, blev tragisk nok slået ihjel efter et knusende hårdt sammenstød med en medspiller i 1913. Afløseren, James Mitchell, spillede kampe på både amatørlandsholdet og Englands professionelle landshold. Altid med briller.

Siden fulgte, som bekendt, verdensklassekeeperne Gordon Banks, Peter Shilton og selvfølgelig Kasper Schmeichel. Men man må ikke undervurdere betydningen af klubmanden Mark Wallington, der i dag fylder 74.

Læs hele Gordon Banks’ historie: Fra VM-guld til mørke: Den tragiske ulykke der knuste historiens største målmand

Ville ikke være professionel

Wallingtons fodboldkarriere fik en ret usædvanlig start. Trods et indlysende, uslebent talent lå det ikke i kortene at Wally skulle spille professionelt. I modsætning til mange andre af hans samtidige, var fodbolden ikke en vej ud af fattigdom eller mørke minegange. Wallington uddannede sig til lærer på Carnegie College og havde kun plads og tid til at spille som ren amatør, og kun når det passede med studierne. Han gik dog med til at prøvetræne for Walsall som 19-årig i 1971, og til at spille for 3. divisionsklubben på amatørbasis.

I en træningskamp mod Leicester City fik the Foxes’ daværende manager, Jimmy Bloomfield, imidlertid øje på den uskolede, men talentfulde målmand. Wallington stod ved en skillevej; lærerjobbet og den trygge, borgerlige tilværelse, eller at leve af sin hobby i en professionel topklub? Han valgte – naturligvis – fodbolden.

Lærling hos Shilts

I Leicester kom han i lære hos den bedste: Landsholdskeeperen Peter Shilton. Denne var notorisk berygtet for at værne med næb og kløer om sin position som førstemålmand, men forholdet mellem ham og substitutten Wallington var særdeles godt: ”Mit forhold til Shilts var fremragende, og det hang måske sammen med at han gik efter en transfer. Jeg debuterede mod West Ham United i marts 1972. Jeg skrev kontrakt om onsdagen og debuterede om lørdagen. Det var mod folk som VM-vinderne Bobby Moore og Martin Peters. Allerbedst i erindringen står dog Clyde Banks. Sikke en kæmpestor fyr! Vi vandt 2-0 og jeg var lykkelig over mit clean sheet”.

Peter Shilton skiftede til Stoke City i 1974, og derefter stod Mark Wallington de næste 6 et halvt år fast for Leicester. Faktisk 331 kampe i træk!

Gylden periode for The Foxes

Leicester havde en stærk periode i første halvdel af 70’erne under den gamle Arsenalspiller, Jimmy Bloomfield, med spillere som Alan Birchenall, Dennis Rofe, Frank Worthington, Keith Weller og Steve Whitworth. Filbert Street blev et attraktivt og underholdende sted at se fodbold.

Mark Wallington stod fremragende og var oppe og snuse til landsholdet. I 1975 stod han på det engelske U-23 landshold, der spillede kvartfinale ved EM. Landstræner Don Revie stod personligt for udtagelse og coaching, og der blev satset stort. Der måtte benyttes tre ældre spillere på holdet, og Revie valgte A-landsholdets anfører, Gerry Francis, Alan Hudson og forwarden David Johnson. Desuden talte opstillingen spillere som Steve Coppell, Gordon Hill, Ray Wilkins og Brian Greenhoff. Ungarn vandt alligevel samlet 4-3 over to kampe, og bagefter gav Don Revie Mark Wallington skylden for skuffelsen. På trods af at englænderne var totalt nedspillet i Budapest, hvor ungarerne vandt 3-0. Efter den omgang blev der ikke flere landsholdsoptrædener for Wally.

Da Jimmy Bloomfield blev syg og afløst af Frank McLintock, røg Leicester ud i en hastig deroute, og rykkede ned med et brag i 1978. Det værste var næsten at pengekassen var tom, og de mange rutinerede spillere som McLintock havde satset på, forsvandt som dug for solen. Tilbage var et møjsommeligt genopbygningsarbejde på et svagt og usikkert fundament, baseret på unge spillere af egen avl. Til den opgave valgte Leicesters bestyrelse at hente den erfarne skotske manager Jock Wallace ind.

Kaldte Lineker en ”doven bums”

Halvvejs igennem 1978-79 så det sort ud. Leicester kæmpede i bunden, og udover Mark Wallington bestod holdet af 19-20-årige. ”Jeg bad om en snak med Wallace. ’Gaffer, sagde jeg, vi kæmper for livet her. Vi skal da bruge noget rutine? Men han svarede blot: ’Mark, uanset hvad der sker, så er det de her unge knægte der kommer til at spille’. Han havde simpelthen så stærk en tro på hvad vi havde gang i. Og et år senere vandt vi divisionen”. Wallington selv præsterede fremragende og blev udtaget til Årets Hold i 2. division.

Jock Wallace var en mand af den gamle skole. Mange af de unge spillere forgudede ham, men der stod respekt omkring det skotske temperament. Gary Lineker fortalte engang: ”Han smækkede mig op ad væggen i pausen af en kamp og råbte og skreg af mig. Jeg var en doven engelsk bums og alt muligt. Vi var foran 2-0 og jeg havde scoret begge mål. I 2. halvleg scorede jeg ikke igen, jeg var stadig fuldkommen rystet”. 

Som gammel marinesoldat yndede Wallace at lade sine spillere løbetræne på stranden i sandklitterne. Der blev ikke lagt fingre imellem og folk brækkede sig af anstrengelse. Den slags metoder delte vandene. Men for Mark Wallington var Wallace den helt rette: ”Jeg havde kæmpe respekt for Jock. Han er helt sikkert den bedste manager jeg har haft privilegiet at arbejde for”. I 1981 forsøgte Wallace målrettet at skrive kontrakt med Johan Cruyff, men trods et stort forarbejde mislykkedes projektet.

Vendte tilbage til lærergerningen

Da Gordon Milne tog over fra Wallace i 1982, skete der store ændringer på Filbert Street. Mange fra den stamme som Jock Wallace havde bygget op, blev solgt, og Mark Wallington fik frataget anførerarmbindet. Det skuffede ankermanden enormt, og han valgte en transfer til Derby County, der på det tidspunkt lå helt nede i tredje division. Hos the Rams spillede Wallington tre fremragende sæsoner, inden skæbnen ville at han blev afløst af sin gamle tutor, Peter Shilton, i 1988.

Wally spillede derefter aldeles strålende på en lidt lavere hylde i Lincoln City. Han takkede af som 38-årig, for atter at hellige sig lærergerningen. Han efterlod sig et eftermæle i alle sine klubber som en særdeles dygtig all-round målmand, og som en kultiveret og positiv lederskikkelse. I Leicester er han alle tiders nummer 5 på listen over flest kampe for Leicester (460), lige efter Kasper Schmeichel med 479.

Mark Wallington er i dag pensioneret og bor i Sleaford, Lincolnshire.