Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Chelsea og Tottenham kan leje Martinez i januar

27.12.2015 Kl. 10:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Atlético Madrid stjal i sommer Jackson Martinez for næsen af flere Premier League, da de betalte FC Porto £29 millioner for den colombianske angriber, som i flere sæsoner havde bombet mål ind for den portugisiske storklub.

I La Liga har han dog slet ikke slået til. Blot tre mål i 12 kampe er det blevet til for Martinez, og Diego Simeone er på ingen måde tilfreds med angriberen, som han efter sigende er parat til at udleje for resten af sæsonen. Det skriver Daily Mirror.

Chelsea er én af de klubber, der kunne være interesseret i den sydamerikanske angriber. Radamel Falcao kan blive sendt tilbage til Monaco, og Diego Costa scorer ikke ofte nok i denne sæson. Derudover råder The Blues også over Loïc Remy, som ikke kan bide sig fast på holdet, selvom han scorer regelmæssigt.

Martinez kan også være et emne i Tottenham, hvor man i længere tid har efterspurgt en konkurrent til Harry Kane. Tidligere har Alvaro Negredo været sat i forbindelse med London-klubben, men Gary Neville vil ikke af med den tidligere Manchester City-angriber, og derfor kan Mauricio Pochettino i stedet vælge at gå efter Martinez.

Martinez har spillet 39 landskampe for Colombia, og ingen sætter spørgsmålstegn ved hans evner, men han er i øjeblikket blevet overhalet af Luciano Vietto og Antoine Griezmann i Atlético Madrid. En succeslejeaftale kan give ham selvtilliden tilbage, så han kan tage kampen op med de yngre kræfter igen fra næste sæson. 

Annonce