Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman: Vi havde chancerne til mere

27.12.2015 Kl. 09:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Southampton havde ikke vundet fem kampe i træk inden mødet med Arsenal, der omvendt var ubesejret i sine fem seneste opgør. Det var imidlertid ikke til at se på St. Mary´s lørdag aften, hvor hjemmeholdet hentede en overraskende 4-0 sejr. 

Southampton spillede en flot kamp og lagde et hårdt pres på Arsenals forsvarskæde, der havde en svær aften på sydkysten. Efter kampen var Saints-manager Ronald Koeman meget tilfreds med indsatsen fra sine spillere:

– Det var en fantastisk præstation imod et godt Arsenal-mandskab, siger den hollandske manager til BT Sport. 

– Vi gav dem mange defensive problemer, og Saido Mane og Shane Long var en evig trussel. 

Ronald Koeman mener, at hans mandskab var bedst efter pausen og mener endda, at sejren kunne have været endnu større, hvis spillerne havde udnyttet alle chancerne:

– Vores anden halvleg var langt bedre end første. Vi scorede nogle flotte mål og havde chancerne til mere. Jeg er dog meget tilfreds med vores præstation og resultatet, slutter Ronald Koeman. 

Med sejren ligger Southampton nummer 12 i Premier League, mens Arsenal forbliver på andenpladsen. 

Annonce