Medie: Sir Alex Ferguson anbefaler spiller til Manchester United
Manchester United skulle angiveligt være interesseret i den japanske angriber, Yoshinori Muto, der til daglig spiller i Mainz.
I sommer blev han rygtet kraftigt til Chelsea, og det blev også bekræftet, at London-klubben ville have ham, men han valgte i stedet at skifte tilstedeværelsen i FC Tokyo ud med Mainz.
Efter skiftet til Mainz udtalte han, at han slet ikke følte sig klar til et skifte til Chelsea i denne omgang, og derfor blev Chelseas kontrakttilbud afvist.
Nu sættes han igen i forbindelse med et skifte til Premier League, hvor Manchester United meldes interesseret. Daily Star skriver, at Louis van Gaal har set ham an flere gange, og Mainz-angriberen er også blevet personligt anbefalet af Sir Alex Ferguson.
Yoshinori Muto står noteret for syv Bundesliga-mål i sine 17 optrædener for Mainz, og ifølge Daily Star kan han erhverves for £15 millioner. Det svarer til 152 millioner kroner.
Det vil altså være en god handel for Mainz, der købte ham for 25 millioner kroner.