Annonce
Annonce

Manchester United misser Carricks drømmespiller: Bliver lønkonge i en anden klub

11.09.2026 Kl. 18:04

Manchester United må indstille sig på, at det bliver markant vanskeligere at hente Lewis Hall.

Den 22-årige venstreback har nemlig sat sin underskrift på en ny aftale med Newcastle, hvor han ifølge The Times samtidig bliver en af klubbens bedst betalte spillere.

Kontraktens detaljer er endnu ikke offentliggjort, men den efter sigende lukrative aftale er dårligt nyt for Manchester United, som gennem længere tid har haft den energiske forsvarsspiller på radaren. 

En forlængelse betyder nemlig, at The Magpies står med et endnu stærkere kort på hånden, hvis United forsøger at lokke forsvarsspilleren væk fra St. James’ Park i fremtiden.

I løbet af sommerens transfervindue var De Røde Djævle meget interesserede i at tilknytte den tidligere Chelsea-spiller, men klubberne kunne ikke blive enige om en pris.

Derfor må Michael Carrick og kompagni nøjes med Luke Shaw og danske Patrick Dorgu på venstre back-positionen.

Læs også: Andreas Christensen høster ros i Barcelona – nu sender Hansi Flick klart signal

På radaren i Manchester United igennem længere tid

Lewis Hall har siden sin ankomst til Newcastle i 2023 udviklet sig til en vigtig del af førsteholdet og har allerede rundet 100 kampe for klubben. Han kom oprindeligt til på en lejeaftale fra Chelsea, inden skiftet blev gjort permanent året efter.

Han spillede en rolle i The Toons triumf i Carabao Cuppen i 2024/25-sæsonen og har desuden fået erfaring i Champions League.

De stærke præstationer har også kastet landsholdsdebut af sig. Hall har siden sin første engelske udtagelse i november 2024 optrådt fire gange for The Three Lions.

Nu har Newcastle altså sikret sig hans fremtid, mens de samtidig har gjort ham væsentligt dyrere for eventuelle bejlere.

Andetsteds er det kommet frem, at to store nationer har trukket støtten til Gianni Infantino. Læs mere.

Diego Simeone efter Liverpool-sejr: Folk vil ikke høre det

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce