
Rasmus Højlund trækker overskrifter efter Arsenal-sejr
Napoli med Rasmus Højlund på banen måtte onsdag aften indkassere et nederlag i Champions League mod Arsenal, som vandt med 1-0.
Norske Martin Ødegaard blev matchvinder med sin scoring i anden halvleg, og det var meget fortjent, at det endte med en sejr til The Gunners.
Bekymrede Liverpool-fans: Nu er der nyt om Bradley Barcola
Premier League-mestrene var nemlig helt og aldeles overlegne gennem hele opgøret, hvor det italienske mandskab ikke fik et ben til jorden.
Det var Rasmus Højlund heller ikke bleg for at erkende efter kampen, hvor han gav et interview til Viaplay.
– Arsenal havde en masse chancer. Vi var heldige med at være med i kampen så længe. Vi forsvarede godt, men vi må også anerkende, at vi spillede mod sidste sæsons finalister og Premier League-mestrene.
– Vi gjorde det godt, men Arsenal er nok bare et andet niveau end os. Vi skal forbedre os, se på video og sådan noget. Så må vi se, hvordan vi kan gøre det bedre, sagde Rasmus Højlund til Viaplay ifølge Bold.
Selvom kampen kun endte med en sejr på 1-0 til London-klubben, havde The Gunners hele 26 afslutninger mod Napolis fem.
Arsenal registrerede sig også for en xG på 4,04, mens Napoli blot opnåede 0,23 xG.
Rasmus Højlund blev udskiftet efter 76 minutter af opgøret, hvor Martin Ødegaard havde scoret umiddelbart forinden.



















