League One-klub vil have 100 millioner for Arsenal- og Liverpool-emne
Når de store hold fra Premier League kommer og banker på døren, er det svært for de små klubber at holde på sine bedste spillere, men de gør, hvad de kan. Coventry er en af de klubber, som i øjeblikket kæmper en hård kamp for at holde på en af sine største talenter i flere år.
The Independent har rapporteret, at Arsenal og Liverpool er interesserede i at købe Coventrys midtbanespiller, James Maddison. Han fik sit gennembrud i sidste sæson, hvor han fik 12 kampe og scorede to mål. Desværre satte en ankelskade ham ud af spillet i tre måneder i denne sæson, men nu er han tilbage på banen, og har fået fem kampe for Coventry.
The Independent skriver, at League One-klubben har sat et prisskilt på £10 millioner på Maddison, som regnes for at være det største engelske talent i League One.
Avisen skriver endvidere, at hverken Arsenal eller Liverpool har afgivet bud på den 19-årige midtbanespiller endnu, men det har en anden, unavngivet, Premier League-klub.