Han havde høje ambitioner og et lysende talent, men blev den evige reserve

På bænken

Der er nok mange der tænker, at det må være en nem tjans at være reservekeeper. Man tjener en fornuftig hyre – nogle steder endda en exorbitant løn – for at sidde udenfor på bænken og lave ingenting. Men jeg tror faktisk, at det er noget af det sværeste i professionel topfodbold. Reserven skal hele tiden yde sit bedste til træning efter træning, dag efter dag, for så at modtage den sædvanlige besked: ”Du er bænket” når man når frem til weekenden. Man skal være gjort af et sejt stof for at kunne tackle så kontinuerlig modgang.

Jeg forstår godt, at det er blevet almindeligt, at man giver andenmålmanden spilletid i pokalkampe og den slags. Hvis førstevalget bliver skadet, får karantæne, eller oplever et akut formdyk, så er det essentielt med en substitut der ikke er alt for rusten, og som har fået, i alt fald et minimum af, kamptræning. Hvis det glipper, er man ilde stedt.

Der er målmænd der næsten aldrig spiller. Dette portræt skal handle om en af de notoriske bænkevarmere, som jeg synes, fortjener en omtale.

Jakob Busk Jensen fylder 33 år i dag.

Talentfuld og ambitiøs ung keeper

Jakob spillede i KB/FCK som ungdomsspiller og var en af landets bedste unge målmænd.

I 2011 var han med til at vinde den såkaldte Slovakia Cup med U-18 landsholdet, der slog Norge i finalen. Derefter var Jakob med på Thomas Franks meget talentfulde U-19 landshold. Og fra 2013-15 på U-21 landsholdet. Sidstnævnte nåede frem til EM-semifinalen i Tjekkiet, hvor Danmark desværre tabte til Sverige. I alt opnåede Busk 37 kampe på diverse U-landshold.

Da jeg skrev bogen ”Sikker-Per” om, og sammen med, Per Wind i 2022, lavede vi et kapitel om Pers tid som målmandstræner i F.C. København. Pers beskrivelse af Jakob Busk efterlader indtryk af en yderst ambitiøs keeper:

”I 2012 nåede jeg også at arbejde med talentfulde Jakob Busk, inden jeg blev team manager på fuld tid året efter. Han var en god målmand, men han havde en – synes jeg – ærgerlig tendens til, at hvis der røg en bold ind til træning (og det gør der jo), så kunne han stå længe og analysere med sig selv hvad der gik galt. Det antog et omfang der var helt forvrænget. Han var så unødvendigt forbandet på sig selv, og alle kunne se det.

Han var åbenlyst ambitiøs, men det kom til udtryk på en forkert facon. Det havde været bedre at foregive at være upåvirket, og at holde ærgrelsen for sig selv. Det næste skud er altid det vigtigste, og fokus må ikke ligge på det forrige”.

Til Berlin med høje forventninger

Jakobs ”metode” og de store krav til sig selv, rakte ikke til at trænge ind som førstekeeper i FCK. Konkurrencen fra Johan Wiland, Jesper Christiansen og Kim Christensen var skrap, og Busk blev udlejet, med pæn succes, til Horsens i 2014 og året efter til norske Sandefjord. I januar 2016 skiftede han til Union Berlin.

Union var på det tidspunkt en målbevidst og ærgerrig opkomling i 2. Bundesliga med mange innovative jern i ilden og en voksende tilskuerkultur. Der var nok ikke mange der dengang havde troet, at Die Eisernen (Jernmændene) skulle komme til at overhale gamle Hertha i den interne konkurrence i Tysklands hovedstad, men sådan er det jo faktisk gået.

Evig bænkevarmer

Jakob startede som fast førstekeeper, og spillede så to sæsoner, hvor han fik cirka halvdelen af kampene. Men i berlinernes oprykningssæson i 2018-19 blev der ingen optrædener til danskeren.

Og sådan fortsatte det. I 6 år i træk rørte Jakob ikke en Bundesliga-grønsvær. Heller ikke i pokalkampene fik han spilletid. Det er muligvis en eller anden form for negativ rekord, og jeg synes i alt fald, at det er et trist spild af talent.

Formentlig kommer der et tidspunkt, hvor man som evig reserve går på kompromis med drømmene og ambitionerne, og stiller sig til tåls med realiteterne. Der er bare dét ved det, at keepere bliver bedre med årene, og Busk er altså kun (i dag) 33, så han er netop nu i sin bedste alder. Men det kræver kamp- og spilletid at blive bedre. Ingen kan udelukkende træne sig til international klasse.

I sommeren 2024 blev dødvandet endelig brudt. Jakob skrev kontrakt med SønderjyskE og spillede 14 kampe i Superligaen. Så blev han hyret af TSG Hoffenheim, der manglede en erfaren substitut, og så røg han atter på bænken.

Nu er Busk landet i FC Nordsjælland som reserve for Andreas Hansen. Han har endnu sin debut til gode.