Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem ting Manchester City ønsker sig til jul

24.12.2015 Kl. 07:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nye lægge til Vincent Kompany
Det er ikke til at komme udenom: Vincent Kompany misser for mange kampe, og Manchester City har det svært uden ham.  I denne sæson har belgieren spillet otte kampe, hvilket har kastet syv clean sheets af sig. Uden ham har City spillet ni kampe, hvor det blot er blevet ét clean sheet. Citys lægestab skal finde en løsning på hans tilbagevendende lægproblemer. Gør de ikke det, skal City finde en erstatning.

John Stones
Spillere som John Stones er sjældne – unge, engelske spillere med et enormt talent. Han har været fantastisk for Everton, og han vil pynte i samtlige Premier League-trupper. Chelsea forsøgte at hente ham i sommer, men forgæves. Det kan være Citys chance, og han kan være Kompanys afløser.

Kelechi Iheanacho skal have mere spilletid til at vise sig frem
Manchester City-fansene tørster efter at se en akademispiller bide sig fast på førsteholdet. Det kan Kelechi Iheanacho uden tvivl være i stand til, men det kræver, at han får mere spilletid end blot sporadiske indhop. Han har deltaget i 13 kampe i denne sæson, hvor han har scoret fire mål.

Fortsat Champions League-deltagelse
For tredje år i træk er Manchester City videre fra gruppespillet. Denne gang vandt de gruppen og har fået en god lodtræning. En udekamp i Kiev er ikke optimal, men englænderne skal slå Dynamo Kiev ud over to kampe og dermed avancere til kvartfinalerne. Dette kan blive sæsonen, hvor de endelig når langt i Europas fineste klubturnering.

Pep Guardiola
Alle rygterne gør det svært ikke at ønske sig den spanske mestertræner. Manchester City er blevet sat i forbindelse med den nuværende Bayern München-manager i flere sæsoner. Til sommer forlader han den tyske storklub, og så kan han tage over for Manuel Pellegrini, og det vil være et skridt op for The Citizens. 

Annonce