
Thomas Nørgaard reagerer på kæmpe Brøndby-nedtur
Søndag aften tabte Brøndby med hele 3-0 på eget græs til Randers i Superligaen, og efterfølgende var Thomas Nørgaard bestemt ikke tilfreds.
Cheftræneren sagde efter kampen til Brøndbys hjemmeside, at klubben fra Vestegnen selv var skyld i problemerne mod Randers.
Thomas Nørgaard reagerer på skuffelse
– Det var en kamp med for lav kvalitet generelt. Især offensivt havde vi svært ved at få fart i spillet, og vi får hurtigt et kampbillede, de godt kan lide at stå i.
– Der er momenter, hvor vi prøver at få ændret på nogle positioner, så vi har mulighed for at komme ind på forsiden af dem, men vi mangler en vej igennem.
– Vi ender med at få en alt for monoton kamp, hvor vi har en masse boldbesiddelse, men den er ligegyldig, når vi ikke bruger bolden til vores fordel, sagde Thomas Nørgaard.
Her er situationen i Brøndby
Status efter syv runder for Brøndby er 13 point og en placering som nummer fem i Superligaen.
Thomas Nørgaards tropper lagde ud med at spille uafgjort mod AGF, inden det blev til sejre mod Viborg, AC Horsens, Sønderjyske og Silkeborg, inden man har tabt til FC Nordsjælland og Randers i de seneste to kampe.
Brøndby spiller sin næste kamp mandag den 14. september, når der venter en svær udebanekamp mod FC Midtjylland i Superligaen.
Herefter venter en udekamp mod Vejle Boldklub i Betano Pokalen den 17. september, inden FC København kommer til Brøndby Stadion den 20. september. Herefter venter en længere landsholdspause.

















