
Så rig er Erling Haaland
Erling Haaland har i løbet af sin fodboldkarriere tjent styrtende med penge, og det har gjort ham til den rigeste fodboldspiller i Norden.
Selvom superstjernen kun lige er fyldt 26 år og stadig har mange år tilbage af sin karriere, har han formået at tjene rigtig, rigtig mange penge.
Allerede fra en ung alder var det meget tydeligt, at han var et kæmpe talent, og allerede da han i 2019 skiftede til RB Salzburg begyndte han at tjene en rigtig god løn.
Den blev sidenhen endnu bedre, da han blot et år senere drog videre til Dortmund i Tyskland. Men det er kun vand ved siden af, hvad han tjener hos Manchester City.
I sommeren 2022 skiftede han til den engelske storklub, hvor han skrev under på en stor kontrakt, som efterfølgende er blevet forbedret.
Så meget tjener Erling Haaland
I januar 2025 skrev han under på en kontrakt frem til sommeren 2034, og den gjorde ham til den bedst betalte spiller i Premier League.
Ifølge en række medie tjener han omtrent 240 millioner kroner årligt i sin kontrakt hos Manchester City, hvor han endda kan tjene endnu mere, hvis en række bonusser udløses.
Derudover har han også flere personlige sponsorater, som giver ham mange millioner ind på kontoen. Heriblandt er en sponsoraftale med Nike til over 170 millioner kroner årligt.
Så rig er Erling Haaland
Ifølge mediet Celebrity Net Worth har han i løbet af sin karriere nu tjent mere end en milliard danske kroner, og han vurderes at være god for mere end 650 millioner kroner.
Det er også nok til at gøre ham til Nordens rigeste fodboldspiller.

















