Han brød københavnernes dominans

De jyske skotter og den første provins-landsholdsspiller

Det er fascinerende at relativt små byer indimellem kan gøre sig bemærket i topfodbolden. Ofte udspringer det af, at man udvikler en helt særegen tilgang, eller fodboldkultur. Det er i hvert fald tilfældet med Vejen. Dette er historien om ”De Jyske Skotter” og Thorvald Schultz.

I Vejen kørte det som i smør – eller margarine

Fodboldfeberen ramte det vestjyske første gang omkring 1890. Alle knægte var optaget af det nye spil, og en flok unge mennesker, med kommis Olivarius Jürgensen i spidsen, dannede Vejen Sportsforening for at få gang i fodbolden. Starten var tung. Der var hverken bane, udstyr eller omklædningsfaciliteter, men Jürgensen og hans næstformand, lærer Birkelund var ikke uden visioner. De troppede op ude hos den lokale gårdejer Jacobsen og bad om lov til at spille fodbold på hans græsmark. Det måtte de gerne, og hele den håbefulde ungdom strømmede ud til Jacobsens mark, blot for at blive drevet korporligt bort af den vrede gårdejer, der havde bevæbnet sig med en knortekæp. Manden troede kun at tilladelsen gjaldt for de to bestyrelsesmedlemmer alene, og han ville ikke have trampet sit græs ned af hele Vejens fodboldungdom…

Nå, men Vejen-entusiasterne gav ikke ingenlunde op. Der fremskaffedes en sportsplads bag den stedlige margarinefabrik, Alfa. Der var i det hele taget en tæt synergi mellem virksomheden og klubben.

Fik inspiration i København

De fremsynede ledere i Vejen etablerede tidligt et samarbejde med de toneangivende københavnske klubber. Allerede i 1900 havde Vejen besøg af et ”veteranhold” fra København. Veteranerne havde alle overskredet den bedagede alder af 25 år. Københavnerne, med dansk fodbolds store stjerne Johannes Gandil i spidsen, sejrede med 8-1, og i 1903 besøgte Vejen hovedstaden og fik en snitter på 19-0 af KB. Det var imidlertid sådanne lektioner der gav jyderne benzin på motoren i deres optimistiske fremdrift. De ville spille efter ”de skotske principper”, dvs. teknisk baseret short passing fodbold, og det gav med tiden sportslig bonus og i tilgift kælenavnet ”De Jyske Skotter”.

Samme år som nedsablingen mod KB kunne Vejen Sportsforening kalde sig jyske mestre. Man vandt nemlig turneringen arrangeret af organisationen Fællesforeningen af Jydske Idrætsklubber. Men den konkurrerende paraplyorganisation Jysk Boldspil Union havde en turneringspendant, som Cimbria fra Aalborg vandt. Der var altså to jyske mesterskabs-prætendenter. Senere tilsluttede Vejen sig JBU.

Seværdigt fodbold

I 1916 gik De Jyske Skotter hele vejen til JBU’s mesterskabsfinale, hvor de dog tabte med 5-2 til Randers Freja. Men det var en præstation der vakte opsigt. Vejen var jo en relativt lille by, men holdet spillede glimrende fodbold.

I starten af 1920’erne engagerede man opportunistisk den tidligere landsholdsmålmand, Sophus Hansen fra Frem, som træner, og man spillede sig flere gange frem til slutkampene om det jyske mesterskab.

Klubbens angreb var frygtet overalt. Det talte bl.a. boldtalentet Cornelius Skov, Immanuel Gadeberg der repræsenterede JBU hele 15 gange, og centerforwarden Thorvald Schultz der opnåede æren af at blive provinsens første A-landsholdsspiller i 1923.

Sensationel sejr over København

Op til udtagelsen havde et udvalgt hold fra KBU gennemtævet et sammensat hold fra provinsunionerne med 9-1. Schultz scorede provinsens enlige mål, men efter den affære mente i alt fald den københavnske presse, at enhver snak om at der kunne komme andre end københavnske spillere i betragtning til landsholdet, var aldeles latterlig. Men på det tidspunkt havde man en unionsturnering, kaldet Sylowturneringen efter den legendariske KB-leder, hvor KBU altid var ”født” finalist, mens de andre unioner mødtes i en årlig knockout-turnering om den anden finaleplads. Den tilfaldt dét år JBU med Vejens Thorvald Schultz som centerforward. Jyderne fik hjemmebane i Aarhus.

Efter kæmpesejren i matchen København-Provinsen, tog KBU’s mandskab ret så arrogant på opgaven. Men det var uklogt, for Schultz løb igennem det københavnske forsvar og udplacerede landsholdets målmand, Edvin Frigast Larsen fra AB. Og herefter gravede de gæve jyder sig ned i en ihærdig og heroisk defensiv, der – til pressens måben og hjemmepublikummets euforiske jubel – holdt kampen ud. UK udtog efterfølgende matchvinderen til landsholdet mod Schweiz.

Første provinsspiller på landsholdet

Thorvald Rasmus Ludvig Schultz, der blev født på denne dag i 1896, havde spillet i B.93 et års tid, og var derfor en udmærket bekendt af DBU’s udtagelseskomité. Hans debut blev mødt med udbredt skepsis, men den blev ikke desto mindre en succes.

I en medrivende og intens fight slog Danmark den 17. juni 1923 Schweiz i Idrætsparken med 3-2. Danskerne kom foran med 3-0 på mål af den tekniske maestro Alf Olsen og to straffesparksscoringer af den bebrillede kæmpe, Steen Steensen Blicher. I slutfasen måtte backen Vilhelm Jørgensen udgå med en sksde, der desværre viste sig karriereødelæggende. Man måtte ikke indsætte reserver, så Schweiz pressede hårdt på med 11 mod 10 og fik to reduceringer, men føringen holdt.

Bagefter var pressen mildt sagt ikke begejstret. Hverken over spillets kvalitet eller den debuterende provinsspillers indsats. Schweiz sagde ikke hverken fodboldfolket eller sportsjournalisterne noget særligt. Men året efter vandt de olympisk sølv i Paris, så den danske præstation var altså ikke så ringe endda.

Advokerede for flere jyske spillere på landsholdet

Thorvald Schultz blev også udtaget til returopgøret i Basel i april 1924. Danmark stillede med et meget urutineret hold, hvor kun to spillere havde flere end 10 landskampe på samvittigheden. Hjemmeholdet vandt med 2-0, bl.a. på en scoring af den scweiziske legende, Max Abegglen.

Året efter fik Schultz sin 3. og sidste landskamp, da Danmark for første gang mødte Finland. Opgøret endte 3-3.

Vejenspillerens plads på landsholdet blev aldrig populær i den københavnske presse, men med sin deltagelse lagde Schultz de brosten, som andre håbefulde provinsspillere siden skulle betræde.

På det personlige plan var han lidt bitter over behandlingen. Han skrev i en årrække i 1930’erne klummer og reportager i Illustreret Sport, hvor han aldrig lagde skjul på, at der i DBU og UK var en urimelig favorisering af de københavnske klubber, og han advokerede utrætteligt for at flere aktører fra provinsen skulle have chancen på landsholdet.

Thorvald Schultz døde i 1990 i Fredericia.