Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Özil: Nyder at være i Arsenal

22.12.2015 Kl. 18:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal hentede i sommeren 2013 tyske Mesut Özil hos Real Madrid for £42,5m. Den tyske landsholdsspiller har i denne sæson været ustyrlig og lavet 15 assist i de første 17 kampe i Premier League. Senest lavede han begge oplæg i The Gunners 2-1 sejr over Manchester City på Emirates mandag aften.

Flere medier mener at vide, at Arsenal vil tilbyde Mesut Özil en ny og forbedret kontrakt grundet hans flotte præstationer i denne sæson. Selv er tyskeren ikke meget for at tale om en forlængelse af den nuværende kontrakt:

– Min nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2018, hvilket stadig er to et halv år. Vi har derfor ikke travlt, siger Mesut Özil til tyske Kicker. 

– Der er heller ikke nogen snak imellem klubben og min agent på nuværende tidspunkt. 

Mesut Özil slår i samme moment fast, at han nyder tilværelsen for The Gunners, hvor holdet ligger i toppen af ligaen og er videre i Champions League:

– Jeg kan kun sige, at jeg er glad for at være i Arsenal. Jeg har overhovedet ikke fortrudt min beslutninge om at forlade Real Madrid til fordel for London og Arsenal. 

– Jeg har nydt alle mine dage i klubben, slutter Mesut Özil. 

 
Annonce