
Journalist præsenterede pinligt kælenavn: Artetas reaktion fik alle til at grine
Presselokalet knækkede sammen af grin, da en journalist forsøgte at introducere et nyt kælenavn for Arsenals angrebstrio og samtidig koble det på klubbens transferstrategi.
Stemningen var let og underholdende, da Mikel Arteta stilfærdigt fik serveret et af de mere kreative spørgsmål i sin tid som Arsenal-manager.
Journalisten ville først vende blikket mod modstanderne fra Chelsea, som i medierne er begyndt at gå under et særligt finansielt øgenavn: “JP Morgan” – døbt efter angrebstrioen Joao Pedro, Cole Palmer og Morgan Rogers.
Arteta var lynhurtig til at fange ordspillet:
– Ja, den er jeg med på. Jeg regnede den ud ret hurtigt, men tak fordi du lige forklarede det, lød det prompte fra en storsmilende Arteta.
“SEEK” – et nyt super-kælenavn?
Men journalisten stoppede ikke der. Han havde også udtænkt sit helt eget navn til den angrebstrio, som Arsenal sluttede af med mod Aston Villa: Bukayo Saka, Eberechi Eze og Kai Havertz.
Sammensætter man forbogstaverne, giver det ordet S-E-E-K (engelsk for at søge).
Journalisten benyttede ordspillet til et direkte spørgsmål om Arsenals manglende aktivitet på transfermarkedet:
-Måske ‘SEEK‘? Var det den kvalitet, der gjorde, at I ikke søgte (did not seek) efter nye forstærkninger?
Artetas iskolde svar:
– SÅ langt var jeg altså ikke nået…
Holdindsats skal stoppe Chelsea-stjernerne
Selvom historien fik smilene frem, glemte Arteta ikke alvoren.
Adspurgt om, hvordan hans forsvar skal banke døren i over for Chelseas formstærke ‘JP Morgan’-trio, slog spanieren fast, at det kræver mere end blot en god bagkæde:
– Det bliver selvfølgelig et ansvar for hele holdet, og ikke kun for de bagerste fire, understregede manageren.
Kampen mellem Arsenal og Chelsea fløjtes i gang søndag klokken 17.30.
Liverpool-fans fælder hurtig dom over Bradley Barcola efter 31 minutters debut



















