Mere hæder til Christensen: Indlemmet på Efterårets hold
Andreas Christensen skrev i sommer under på en ny femårig kontrakt med Chelsea og skiftede efterfølgende til Borussia Mönchengladbach på et lejeophold.
Den danske midtstopper har haft stor succes i det tyske, hvor han bl.a. er blevet kåret til en af de bedste signings i Bundesligaen denne sæson af BILD.
Nu modtager han endnu mere ros, da han af det tyske medie, Sportschau, har fået en plads på 'Efterårets hold' i Bundesligaen.
– Han har en pasningssikkerhed på næsten 90 procent, vundet 66 procent af sine dueller og har kun begået fem frispark. Stats, som oftest ses hos verdensklasse spillere, men her er der tale om Andreas Christensen, som blot er 19 år. Han er blevet lejet hos Chelsea og er den bedste signing for Gladbach, skriver de om den danske stopper. Se holdet her:
