Pardew: Vi kigger kun opad i tabellen
Europæisk fodbold er på radaren for Crystal Palace efter en fabelagtig første halvsæson i Premier League-sæsonen, og manager Alan Pardew fortæller, at han nu tør drømme.
Crystal Palace fik en vigtig sejr i weekenden over Stoke City, da Lee Chung-yong scorede et flot mål og sikrede holdet en 2-1-sejr på Britannia Stadium, og klubben er dermed à point med Manchester United, der besidder femtepladsen i tabellen.
– Vi har fået os op på sjettepladsen, og vi vil kæmpe og blive der, det er virkelig vores prioritet. Men at kæmpe i det område af tabellen betyder, at man skal kigge opad i tabellen, og det gør vi – det er den type manager jeg er, fortalte Pardew ifølge fourfourtwo.com.
Crystal Palace går nu imod det svære jule-program. Den 26. december møder man på Dean Court ligaens nummer 14, Bournemouth, mens man hjemme på Selhurst Park d. 28. december tager imod Swansea.