
1,6 milliarder: Nu er han den mest værdifulde spiller i Premier League
Erling Haaland har været alle pengene værd for Manchester City, lige siden han skiftede til den engelske storklub i sommeren 2022. Nye tal slår fast, at den norske målmaskine er den i særklasse mest værdifulde spiller i Premier League.
Efter den seneste opdatering fra fodboldmediet Transfermarkt sætter nordmanden endnu en gang streg under sin vanvittige status i verdensfodbolden.
Hvad er Erling Haaland værd?
Ifølge Transfermarkt er Erling Haalands markedsværdi kommet op på et astronomisk niveau, som ingen andre spillere i den engelske liga kan matche.
Markedsværdien lyder således på 220 millioner euro, svarende til 1,6 milliarder kroner.
Det er en stigning på 20 millioner euro – eller 150 millioner kroner.
Dermed er han den med afstand mest værdifulde spiller i hele Premier League.
Vilde tal: Erling Haalands stats i Manchester City
Den tårnhøje markedsværdi afspejler de historiske præstationer, som Haaland har leveret på banen. Nordmandens målsnit for Manchester City taler sit helt eget sprog.
Det er blevet til 201 kampe, 164 mål og 30 oplæg, og i den nye sæson af Premier League har han scoret to mål i to kampe.
Siden sin ankomst har angriberen været en afgørende brik i Manchester Citys succes, og alt tyder på, at den norske stjerne fortsætter med at sætte nye rekorder på samlebånd.
FC Midtjylland smadrer den danske transferrekord



















