Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ranieri slår fast: Derfor skal der ikke handles i januar

21.12.2015 Kl. 07:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Claude Ranieri overtog Leicester i sommer, da ledelsen i Leicester på overraskende vis valgte at fyre Nigel Pearson. 

Ingen i verden havde troet, at Leicester ville toppe Premier League efter 17 spillerunder, men det er realiteten.

Flere eksperter snakker om deres mesterskabschancer, hvor Rio Ferdinand bl.a. har udtalt, at Leicester kan være seriøse udfordrer til trofæet, hvis der bliver hentet et par forstærkninger i det kommende transfervindue. Claude Ranieri meddeler dog Rio Ferdinand og alle andre, at der ikke bliver handlet.

– Det er ikke kun Vardy og Mahrez, men det er hele holdet. Maradona kunne heller ikke gøre noget alene, siger Ranieri ifølge The Guardian og tilføjer:

– Jeg har et rigtig godt hold med en fantastisk holdånd. Alle er venlige og hjælper hinanden. Hvis man får en, to eller tre nye spillere ind, så kan det ødelægge omklædningsrummet.

– Jeg har været manager for mange store klubber med topspillere. Måske er der ikke så mange topspillere her, men der er et hold med en holdånd som ingen andre. Der er mange gode spillere inde i dem, som ingen har set før, slutter Ranieri.

Ranieris tropper skal i næste runde en tur til Anfield, hvor Liverpool venter The Foxes.

Annonce