
Henry roser ny Liverpool-stjerne - men én ting skaber bekymring
Bradley Barcola er officielt ny mand i Liverpool. Der hersker ingen tvivl om, at den franske offensivspiller kommer til Anfield med store forventninger på sine skuldre.
Liverpool betaler i omegnen af 1 milliard kroner til Paris Saint-Germain for den 23-årige franskmand, som angiveligt skriver under på en femårig kontrakt og får nummer 29 på ryggen.
Men hvad får Liverpool egentlig for pengene?
Liverpool-journalisten Paul Gorst har delt et interview med Thierry Henry, der tidligere har arbejdet med Barcola på det franske U21-landshold. Og den tidligere Arsenal-stjerne er ikke i tvivl om, at Liverpool-fansene har grund til at glæde sig.
Henry fremhæver især Barcolas fart, arbejdsraseri og evne til at udfordre direkte. Han mener, at franskmanden kommer bedst til sin ret, når han får mulighed for at angribe sin modstander én-mod-én og sætte tempo på offensiven.
Sidste chance på Transfer Deadline Day: Fem nye handler kan ske i Manchester United
Hvad tilbyder Bradley Barcola til Liverpool?
Samtidig kan Barcola blive et stærkt våben i omstillinger, hvor hans hurtighed kan gøre stor skade.
Der er dog én ting, som den tidligere Premier League-målmager mener, Barcola skal forbedre.
Han skal blive skarpere foran mål.
– Det handler om at finde ud af, hvordan man bedst udnytter hans kvaliteter. Den sidste ting, jeg vil sige, er, at han skal blive en lille smule bedre til at afslutte. Hvis han lykkes med det, får rigtig mange hold problemer, lyder den klare besked fra Arsenal-legenden.
Hvis Liverpool får den del af spillet frem i ham, kan klubben ifølge Henry have en offensiv profil, som bliver særdeles vanskelig for modstanderne at håndtere.
Indkøbet af Barcola betyder samtidig, at Cody Gakpo bliver i Merseyside-klubben. Der har ellers tidligere været rygter om, at Manchester City var klar til at købe ham. Eftersom en afløser ikke når at komme på plads, har den sportslige ledelse sat en brat stopper for salget af den hollandske kantspiller.
Andetsteds er det kommet frem, at Arsenal sender en komet til Dortmund. Læs mere.
Deadline Day-kaos: Mikkel Damsgaard i chokskifte til ny danskerklub?



















