Annonce
Annonce

Brøndby rydder op: Skiller sig af med profil i sidste øjeblik

31.08.2026 Kl. 12:02

Det er nu en kendsgerning, at Brøndby har sagt farvel til en uønsket profil, der drager videre til en belgisk topklub.

Det drejer sig om Benjamin Tahirovic, som i resten af sæsonen skal tørne ud for Genk.

Vestegnsklubben oplyser dog i samme moment, at midtbanespilleren kan ende med at gøre opholdet permanent, da en købsoption indgår i aftalen.

Den 23-årige bosnier har været ude i kulden længe hos de blå-gule, hvor indkøbene af Max Ejdum og Mads Frøkjær har gjort udsigterne til spilletid lange på Thomas Nørgaards mandskab. Derudover er Casper ‘Dani’ Winther efter sigende på vej til klubben fra Lyngby, hvilket kun mudrer chancerne for spilletid.

Læs også: Fire handler på vej i Manchester United inden deadline

Fodbolddirektør Julius Ohnesorge sætter ord på den bekræftede Brøndby-handel.

– Benjamin kom til Brøndby med stor international erfaring og nogle spændende kvaliteter.

– Det er imidlertid ikke blevet til det ophold, som vi og Benjamin havde håbet på. Nu ser vi det som en god mulighed for ham at komme til et nyt miljø, hvor han kan få en anden hverdag og forhåbentlig kickstarte sin udvikling, indleder han til klubbens hjemmeside og uddyber:

– Vi er glade for, at vi sammen med Genk har fundet en løsning, som giver Benjamin mulighed for at få nye erfaringer og vise sine kvaliteter frem i en stærk belgisk klub.

– Genk har gode traditioner for at udvikle spillere, og vi tror på, at det kan blive et godt sted for Benjamin på nuværende tidspunkt i hans udvikling. Vi kommer selvfølgelig til at følge ham tæt og ønsker ham alt det bedste i Belgien, understreger Julius Ohnesorge.

Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United sender en spiller til Arsenal. Læs mere.

Efter Barcola: Liverpool har aftale på plads med ny spiller

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce