Uden Shanks – intet Liverpool FC

”Fodbold er ikke et spørgsmål om liv og død. Fodbold er meget, meget vigtigere”. (Bill Shankly).

Født på denne dag i 1913.

The Boot Room

Hemmeligheden bag var en kontinental possession-baseret spillestil, som Shankly udviklede ud fra erfaringer i de europæiske cupkampe. Den tekniske og boldbesiddende stil gav Liverpool et spillemæssigt overtag mod mere traditionelt taktisk prægede modstandere, der måtte løbe efter bolden i stedet for med bolden, mens Liverpools røde armé holdt taktstokken. Spillestilen krævede fuld opbakning, kontinuitet, og at man hele tiden var i stand til at finde de spillere, der matchede dens krav. Opbakningen og tilliden kom fra de begejstrede fans, en imponeret sportspresse og ikke mindst de gode resultater og præstationer, der jo havde en selvforstærkende effekt. Ingen stiller spørgsmålstegn til en vinder.

Kontinuiteten blev sikret af en fin gammel konstruktion i Liverpool FC, ikke unik, men i dag nærmest synonym med Liverpools management: The Boot Room. Alle klubber havde et sådant, men Bill Shankly indrettede Liverpools støvle- og materialerum til en slags mødelokale for klubbens coaches. Her drøftede Shankly holdets progression, træningsindsats, mulige transfers og kamptaktik over en guinness eller tre med sin nærmeste stab. Den bestod i slutningen af 1960’erne af Bob Paisley, Reuben Bennett, Ronnie Moran, Joe Fagan og Tom Saunders. Af de nævnte kom Paisley, Fagan og Moran til at blive managere i Liverpool FC, og senere kom også Roy Evans til.

The Boot Room blev en tænketank, hvor synergier og idéer strømmede frit, og hvorfra klubbens sportslige ledelse udstak sin kurs. I den sidste ende var Shankly naturligvis bossen – the Gaffer.

Kom fra en fattig baggrund

Shankly var vokset op i meget ydmyge kår. Faderen var skrædder, familien boede i den undselige skotske kulmineby Glenbuck, og der var ikke færre end ni søskende i barndomshjemmet. De erhvervsmæssige fremtidsudsigter var temmelig begrænsede. De triste lokale kulminer var den overvejende indtægtsmulighed.

Shankly kunne imidlertid noget med fodbold, og han skabte sig en professionel karriere som en habil halfback i Carlisle United og Preston North End. Med sidstnævnte klub vandt han endda FA Cuppen i 1938, og det blev til i alt en håndfuld landskampe for Skotland. Det var formentlig blevet til flere, hvis ikke 2. verdenskrig var kommet i vejen. I efterkrigsårene, startende i 1949, slog Shankly sig på trænergerningen, og starten var mildest talt beskeden. Carlisle, Grimsby og Workington i 3. division kom til at fungere som ydmyge lærepladser.

I 1955 kom han til Huddersfield Town som assistenttræner. Yorkshireklubben, en storhed i engelsk fodbold tre årtier tidligere, fristede på det tidspunkt en tilværelse i midten af den næstbedste række. Her blev Shankly kendt indadtil som den dedikerede og myreflittige fodboldnørd, og udadtil som den flamboyante chef med de store armbevægelser. Og så havde han et usvigeligt godt blik for talenterne. Hos the Terriers gav Shankly debut til en kun 16-årig Denis Law. Og til den senere verdensmesterback Ray Wilson. Bill Shankly havde et sikkert øje for de lovende unge spillere.

Revolutionerede Liverpool

I 1959 valgte Liverpool til almen overraskelse at ansætte Huddersfieldmanageren. Det kom de ikke til at fortryde på Anfield. Halfbacken fra Glenbuck blev en uhørt succes og støbte fundamentet til Liverpools nuværende position som en af England og Europas mest vindende klubber. Med sin entreprenante og visionære energi skabte han meget af den identitet, som endnu i dag opfattes som ægte Liverpool-DNA. Ikke blot taktisk og strategisk satte han sit præg. Han brandede også klubben med for eksempel slagsangen ”You’ll never walk alone”.

Fra 1962 til 1990 vandt Liverpool FC hæder i lange baner:

• 13 mesterskaber: 1964, 66, 73, 76, 77, 79, 80, 82, 83, 84, 86, 88 og 90.

• Fire FA Cupper: 1965, 1974, 86 (The Double) og 89.

• Fire Liga Cupper: 1981, 82, 83, 84.

• Fire gange Europa Cup-turneringen for mesterhold: 1977, 78, 81 og 84.

• To gange UEFA Cup-turneringen: 1973 og 76.

• Dertil kom en sejr i den europæiske Super Cup (1977) og tretten Charity Shields.

De år, hvor Liverpool ikke blev mestre, opnåede man placeringerne: 1970, nummer 5; 1971, nummer 5; 1972, nummer 3; 1974, nummer 2; 1975, nummer 2; 1978, nummer 2; 1981, nummer 5; 1985, nummer 2; 1987, nummer 2; 1989, nummer 2.

Bill Shankly var manden bag triumferne i 1960’erne og frem til 1974. Han trak sig tilbage under folkets hyldest efter FA Cup sejren i 1974, hvor Liverpool udspillede Newcastle og vandt med 3-0.

Boot Room arvefølgen var forlods arrangeret. Assistenten Bob Paisley blev udpeget som Shanks’ afløser. Desværre viste tronskiftet sig ikke at blive helt uproblematisk.

Kunne ikke slippe kontrollen til sidst

Måske havde Shankly ikke helt forudset konsekvenserne af sin exit. Han faldt muligvis for fristelsen til den bittersøde oplevelse af at være til stede ved egen begravelse, med al den hæder og anerkendelse der følger med en sådan. Men der blev ingen plads til genopstandelse. Måske regnede Shankly med, at klubben ville gå tiggergang for at få ham til at fortsætte. Eller måske troede han i alvor, at han uhindret kunne rende klubben og truppen på dørene og gå Paisley i bedene. I alt fald dukkede han – efter at være trådt tilbage – op på træningsanlægget i tide og utide, og det forplumrede Bob Paisleys arbejdsbetingelser, så det endte med, at bestyrelsen måtte udstede et forbud mod, at Shanklys tilstedeværelse. Det tog han sig meget nær, og hans forhold til Liverpool FC var herefter meget dårligt.

Det var tydeligt for enhver at Shanks havde meget vanskeligt ved at vænne sig til at være ”forhenværende”. Når han optrådte i medierne, var han ofte meget kritisk overfor den måde som Liverpool FC blev drevet på. Det skingrede slemt af bitterhed og nag, for The Reds var jo næsten uovervindelige i tiden under Bob Paisley, Den ekstroverte og ubeskedne Shankly var konfronteret med det – for ham – værst tænkelige: Han var ikke længere uundværlig i den klub hvori han havde lagt sit livsværk, og efterfølgeren overgik endda hans meritter på flere parametre.

Bill Shankly fik/tog aldrig mere et managerjob i fodboldens verden. Han gik bort i 1981 efter en hjerteinfarkt. Eftermælet som en af de største managers i engelsk fodbolds historie, kan ingen tage fra ham. Den gamle skottes statue står foran Anfield i dag.